Forside Baggrund

Licens: 260.000 er sortseere

-
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

Antallet af husstande der ikke betaler licens vokser og er nu oppe på 280.000.

Antallet af husstande der ikke betaler medielicens vokser. På et halvt år er puljen – af husstande der ikke betaler licens – vokset med 10.000. Det skriver MediaWatch.

Hvor der i foråret var ca. 270.000 husstande der ikke betalte licens så er det tal nu vokset til ca. 280.000 husstande. Det fremgår af svar DR har givet til Folketingets Kulturudvalg.

De unge er mindst flittige til at betale licens. De mest flittige er danskere fra 40 år og opefter, med Region Sjælland som den region hvor flest betaler licens.

DR skønner at 0,7% af husstandene i Danmark ikke er licenspligtige, svarende til 18.740 husstande. Hvis den vurdering er rigtig er der mere end 260.000 husstande som ikke betaler medielicens, selvom de ifølge reglerne er licenspligtige.

 

Se også

DR hårdt presset, mangler licensbetalinger for 1,47 mia.

 

Licensreglerne kort

Hvis du er over 18 år og har et licenspligtigt apparat, så skal du være dækket af en medielicens.

Licenspligtige apparater er:

– Tv
– Computer med internetadgang
– Mobiltelefon med internetadgang
– Tablet eller andre enheder med internetadgang.

Man kan undtages fra medielicens med begrundelserne:

– Hvis du ikke har licenspligtige apparater
– Hvis du er dækket af en andens medielicens.

Kilde: DR