Forside Baggrund

Microsoft havde kantløst smartphone-design før Apple og Samsung

-

Microsoft var klar med kantløst design på smartphones før de fleste andre

Nu, hvor Microsoft langt om længe indrømmer, at Windows Phone-rejsen er slut, begynder skeletterne angiveligt at vælte ud af skabet.

Således er det lykkedes for websitet Windows Central at få fat i et foto af en Windows Phone-prototype med kantløst design. Telefonen, der har skærm til kanten på alle sider undtagen bunden, ser endda ud til at være mere kantløs end mange af de designs, der kommer ud i disse dage. Kun en lille bræmme i bunden indeholder frontkameraet m.m.

Men det, der gør billedet endnu mere interessant er, at denne prototype er fra 2014. I princippet kunne Microsoft have været langt foran konkurrenter som Samsung og Apple med en telefon med skærm til kanten, hvis det ikke lige var fordi, det allerede på det tidspunkt var begyndt at halte gevaldigt med Windows Phone-salget. Så modellen blev aflyst.

Annonce

 

Telefonen var tilsyneladende oven i købet billig. Den skulle have kostet under 200 dollar, eller cirka 12-1300 kroner før danske skatter og afgifter kommer oven i.

Den kunne gøres så billig fordi den ikke ligefrem var noget kraftcenter, heller ikke efter 2014-standarder. Den kantløse skærm havde en 720p-opløsning, og det hele var drevet af en Snapdragon 200-processor.