Forside Baggrund

Microsoft indrømmer: Windows Phone er død

-
Foto: Shutterstock.com

Efter længere tids “dødskamp” er Microsoft nu begyndt at indrømme hvad verden har vidst i lang tid: Windows Phone er død.

Det er næppe første gang du hører at Windows Phone er en død sild, men indtil videre har Microsoft forsøgt at holde fanen højt. Selv skrev vi første gang om det i januar 2016.

Men et er at brugere og medier fornemmer tomheden og den manglende interesse, fra såvel Microsoft som app-udviklere, noget andet er at få det sagt: Ja, det er slut.

Men nu indrømmer Joe Belfiore, hvis team arbejder med Windows 10 og Edge hos Microsoft, at Windows Phone er død.

Der sker i en række svar på Twitter.

Annonce

 

Microsoft vil holde platformen “kørende” med sikkerhedsopdateringer og den slags, men nye features – eller ny hardware – er ikke længere deres fokus.

 

“Of course we’ll continue to support the platform.. bug fixes, security updates etc. But building new features/hw aren’t the focus.”

Forleden annoncerede Microsoft lukning af deres musiktjeneste under Windows Phone, Groove, og sendte kunderne videre til Spotify istedet.

For få dage siden kom det frem at selv Microsofts grundlægger Bill Gates nu er gået væk fra Windows Phone, og senest indrømmer Joe Belfiore at han også har gjort det. Begge er skiftet over til Android.

R.I.P: Windows Phone