Forside Emner Spil fokus

Super Mario Odyssey: En fornøjelse at spille med sit barn

-

Super Mario Odyssey er ude nu til Nintendo Switch. Vi har spillet det og kan simpelthen ikke få armene ned.

Da Nintendo Switch udkom sukkede mange over, at Super Mario Odyssey ikke var en af launch-titlerne. Konsollen har klaret sig fremragende alligevel, men jeg tør dog godt spå at salget af konsoller vil stige voldsomt nu Super Mario Odyssey endelig er på gaden. Spillet er intet mindre end fænomenalt godt.

Annonce:

Super Mario Odyssey er en kærlighedserklæring til fans af tidligere Mario spil. Samtidig er spillet nyt og forfriskende på en måde man kun turde drømme om.

Spillet er som udgangspunkt en åben verden, hvor man har fri mulighed for at udforske de fantastiske verdener som man vil. Foretrækkes en lidt mere guidet udgave, kan man spille i assist-mode, hvor små pile på jorden viser, hvor man skal hen.

 

 

Udforskning kan dog varmt anbefales da der bydes på et hav af minispil, sjove oplevelser og fede udfordringer, hvis blot man vælger at træde en smule ud fra den planlagte vej. Overalt byder farverige bygninger, landskaber og karakterer dig velkommen og uanset hvor du befinder dig, er der noget nyt at kaste sig over.

De mange verdener man besøger er varierede og utroligt detaljerede. Det vælter rent ud sagt med ting af finde, tøj at købe og opgaver at give sig i kaste med.

Super Mario Odyssey kan spilles alene eller med en ven. Spiller man to, styrer den ene Mario mens den anden har kontrol over hatten Cappy (jeps det er en levende hat!). Det stiller krav til samarbejde og er både sjovt og udfordrende.

 

 

Det er en stor fornøjelse at spille med sit barn, netop fordi man kan dele opgaverne op alt efter barnets alder og så hjælpe til, hvor der er brug for det, samtidig med at man selv rent faktisk morer sig.

Super Mario Odyssey er efter min mening det bedste Super Mario spil nogensinde og har du en Switch er det simpelthen et must have. Folk der ikke har konsollen bør kraftigt overveje at skrive den på ønskesedlen sammen med Super Mario Odyssey.

Herunder kan du se en længere gameplayvideo fra spillet. God fornøjelse.

 

 

Tilgængelighed

Ude nu til Nintendo Switch

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.