Forside * Nyheder

Nye versioner af iOS og tvOS fikser HomeKit-forbindelserne

-

I sidste uge anerkendte Apple, at der var et sikkerhedshul i HomeKit.

Det var 9to5Mac, der afslørede hullet, der kunne give fremmede adgang til HomeKit-understøttende enheder, hvilket efterhånden er en hel del i det smarte hjem. Især problematisk var det naturligvis med HomeKit-understøttende smartlåse.

Annonce:

Apple var dog hurtigt ude med en løsning, og det kunne klares på serversiden, sådan at brugerne ikke behøvede opdatere noget. Men der var bare lige det problem, at Apples løsning samtidigt fjernede adgangen for de brugere, ejerne af HomeKit-udstyret rent faktisk havde givet adgang helt med vilje.

Igen var det et problem for smartlåse med HomeKit, for pludselig kunne folk med delte, digitale nøgler ikke bruge dem.

Men nu har Apple udsendt en ny udgave af iOS, 11.2.1, der fikser problemet. Så hvis du oplever et problem i denne retning, er det bare at opdatere.

Der er også kommet en ny udgave af tvOS, der reparererer den samme fejl der, eftersom Apple TV kan bruges som en slags hub til ens HomeKit-udstyr.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.