Forside Nyheder

Bang & Olufsen leverer 2-cifret million-overskud i seneste kvartal

-
Foto: recordere.dk

B&O-koncernen kan være på vej mod overskud, efter at seneste kvartal gav tocifret plus på bundlinjen.

Bang & Olufsen-koncernen viser gode takter for 2. kvartal af deres regnskabsår.

Efter skat blev det til et overskud på 53 millioner kroner, og det er 34 millioner over samme periode sidste år. Hvis det fortsætter kan B&O være på vej mod årsoverskud.

Det er ikke mindst B&O PLAY der driver fremgangen. Det mærke øgede omsætningen med 30%, mens Bang & Olufsen mærket gik frem med 4%.

“I andet kvartal leverede vi tocifret vækst og forbedrede vores lønsomhed, og vi fastholder vores forventninger til hele året. Resultatet var drevet af et stærkt salg i B&O PLAY, omkostningsfokus og en positiv udvikling i allemarkeder”, fortæller adm. direktør i Bang & Olufsen, Henrik Clausen, og han fortsætter:

“Alt i alt er jeg tilfreds med den fremgang, vi har haft i de første
seks måneder. Det understreger, at vi har en stærk produktportefølje, og at vores fortsatte fokus på at skabe en skalerbar forretningsmodel giver resultater.”

Her på CES-udstillingen har Bang & Olufsen annonceret nye produkter og en strategi for Apple multirum med Airplay 2 og taleassistenter som Google Assistant, Alexa m.fl.

 

Se også

B&O: Airplay 2 rykker ind i 10 produkter

B&O kommer med taleassistenter i år

B&O PLAY: Nye H8i og H9i trådløse premium hovedtelefoner

 

Annonce