Forside * Featured

Fire spændende nyheder fra Philips Hue på CES

-
Nu kan dine spil styre lyset

Philips Hue, løftede i går sløret for fire store Hue-nyheder, der udvider smart home-oplevelsen, og gør den endnu mere personlig. Philips har nemlig indgået samarbejde med Razer, opdateret deres Hue-App, lavet en ny underholdningsapp., og er snart klar med udendørslys.

Opdateringen til Hue Entertainment kom i december 2017, og nu er det endelig muligt for Hue-fans at få fuld glæde af opdateringen med Razer, der er et af verdens førende gamingbrand. Gamingoplevelsen når et nyt niveau, når det nu bliver muligt at synkronisere action på skærmen med Razer- og Hue-produkter i resten af hjemmet. Ambilight i samarbejde med din computer.

Dette sker med scripts, som ligesom f.eks. mus eller keyboard automatisering, kan give en ekstra dimension når man sidder og gamer.

Annonce:

 

Ny app kaldt Hue Sync, og opdatering af den gamle Hue-App.

Derudover lancerer Philips Hue i foråret 2018 appen Hue Sync til Windows 10 eller macOS High Sierra computere. Det er Hue Sync, der sørger for at synkronisere alle former for spil, film og musik, der afspilles på computeren med Hue, så underholdningen kan foldes ud i hele hjemmet.

“Philips Hue har altid handlet om at gøre belysning til en ekstraordinær oplevelse. Med vores første Hue Entertainment partner Razer samt lanceringen af appen Hue Sync løfter vi oplevelsen til et helt nyt niveau”, siger Chris Worp, Business Group Leader Home i Philips Lighting. Han fortsætter:

“Vi starter med gaming, det største segment i underholdningsbranchen, og fortsætter med film og lyd. For at indfri det fulde potentiale i kombinationen af lys og underholdning, giver vi desuden softwareudviklere adgang til vores Hue Entertainment API, og vi glæder os meget til at se, hvilke ideer udviklerne kommer op med for at udnytte Hues fulde potentiale”, slutter Chris Worp.

Senere på foråret 2018 kommer endnu flere muligheder for den perfekte indretning med smart lighting, når Hue-appen får et nyt og mere brugervenligt design til både iOS og Android. Baseret på feedback fra Hue-fans, vil det nye design forbedre både nye og eksisterende funktioner som opsætning og integration af pærer, så det bliver endnu lettere at indrette hjemmet smart.

 

Hue på vej med udendørsserie af lys

Til sommer kan du tager  Hue-oplevelsen med ud i haven, når den nye udendørsserie til Hue lanceres. Med Hue Outdoor bliver det muligt at indrette både terrasse, indkørsel, have og andre af hjemmets udendørsområder med Hue, så den personlige belysning kan sige ”velkommen hjem” helt ude fra indkørslen. Den personlige belysning uden for hjemmet er desuden med til at skabe tryghed både ude og hjemme.

Følg CES i Las Vegas på recordere.dk
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.