Forside Baggrund

Klumme: Kære Hollywood, stop jeres siloficering. I gør bare folk til pirater

-
Foto: Shutterstock.com / recordere.dk

I denne klumme diskuterer skribenten konsekvenserne af den konsolideringsbølge, der lige nu rammer Hollywood, og hvordan den kan få piratkopieringen til at stige igen.

Fra min lejlighed i det nordøstlige Los Angeles er der kun enkelt bygning i vejen for at jeg ville kunne kigge over på Hollywood-bydelen. Havde bygningen ikke været i vej, ville jeg have kunnet se alle de kraner og stilladser, der lige nu hjælper entreprenører med at bygge på livet løs.

Der skyder en masse nye bygninger op derovre lige nu, for der er fuld skrue på udviklingen af bydelen, der ellers mest har bestået af blandet industri (store, gamle filmstudie-bygninger og små virksomheder, der leverer til dem) og billige, forfaldne boliger samt et turistområde, de lokale overhovedet ikke gider komme i.

 

Hollywood (ud-)bygger

Nu skyder der i stedet nye hovedkvarterer op for medievirksomheder og højhuse med moderne ejerlejligheder og smarte barer, caféer, restauranter og butikker i stueplan. Netflix, MTV, Comedy Central og mange andre er flyttet ind i nye bygninger der. Selve bydelen Hollywood er ved at forvandle sig til et hipt og lækkert kvarter.

Men i virkeligheden burde det ikke være højhuse, man kunne se skyde op derovre. I stedet burde det være siloer. Det er i hvert fald den vej, Hollywood ser ud til at gå, når det gælder os forbrugere. Og det kan gå hen og blive til en ret irriterende fremtid.

Siloficeringen af Hollywood sker via den konsolidering af de store studier og medievirksomheder, der finder sted lige nu. Først meddelte Disney, at de trækker sig ud af Netflix. Og jo, det kommer også til at gælde Danmark på et tidspunkt.

Netflix meddelte i august, at Disneys exit kun gjaldt USA indtil videre, men Disneys CEO Bob Iger har flere gange siden insisteret på, at deres nye streamingtjeneste bliver en global størrelse. Så selv om Disneys film ikke forsvinder fra Netflix i starten af 2019 i Danmark, så sker det i en nær fremtid derefter.

Dernæst kom nyheden om, at Disney vil købe Fox, og at alt fra ’Alien’- og ’Avatar’-filmene over ’Die Hard’-serien til tv-hits som ’The Simpsons’ og ’The Americans’ ryger ind under museøre-hatten i Burbank. Og dermed formentlig også væk fra Netflix.

Så fik amerikanske AT&T vind i sejlene i deres forsøg på at overtage Time Warner, og dermed hele Warner Bros.-kataloget (inklusive alt fra ’The Matrix’-filmene over ’Harry Potter’-serien til DC Comics-film med Batman, Superman og Wonder Woman) samt tv-kanaler som HBO og TNT.

Fordi netneutralitets-lovgivningen nu er væk i USA, kan AT&T i princippet gøre det besværligt for eller helt forhindre andre Internet-udbydere i at streame det ovenstående indhold – hvis den amerikanske regering altså godkender handelen. I Europa, hvor HBO-brandet og dets indhold bliver licenseret ud til regionale medievirksomheder, vil sidstnævnte formentlig skulle genforhandle deres aftaler, hvis AT&T overtager.

Det mest logiske for AT&T ville være – især fordi de ejer et af de store, globale fibernetværk, der er grundlaget for Internet – at lave deres egen streamingtjeneste, ligesom Disney. Og så kan HBO Nordic i princippet forsvinde fra din Apple TV eller Chromecast.

Og nu kommer så den seneste siloficerings-nyhed, nemlig at National Amusements overvejer at konsolidere to af deres største medievirksomheder, CBS og Viacom. CBS kører allerede med deres egen, eksklusive streamingtjeneste her i USA, der blandt andet står bag ’Star Trek: Discovery’.

Den kan ses på Netflix i Danmark. Men hvor længe vil det blive ved, hvis CBS og Viacom fusionerer? Vil det ikke være det allermest logiske for firmaet at gøre som Disney? De har allerede CBS’ streamingtjeneste kørende med stor succes, så hele infrastrukturen er allerede på plads. Det giver totalt mening for dem at konsolidere det hele i én tjeneste, især når man overvejer konkurrencen fra Disney.

Det sidste er især tilfældet, fordi Viacom ejer Paramount Pictures og lige nu er afhængig af f.eks. Netflix og Amazon for at få distribueret deres store, kommercielle filmhits, såsom ’Transformers’-serien eller den kommende ’Indiana Jones 5’, der skal lande i 2020. Hvorfor i alverden skulle de være afhængige af andre, når de kan gøre det selv – og Disney gør det med sine egne film og film fra Fox? Den samme motivation vil formentlig også være med til at drive AT&T til at starte deres egen streamingtjeneste, hvis de får lov til at købe Time Warner.

Tilbage står så Sony Pictures, Lionsgate og de mange små uafhængige filmselskaber i Hollywood. Hvad skal de gøre? Sony kan meget nemt og hurtigt etablere en streamingtjeneste, eftersom de allerede har infrastrukturen på plads, både via PlayStation-netværket og de mange PlayStation-devices, men også PS Vue, deres kabelpakke-alternativ. De andre selskaber vil formentlig finde sammen og lave en fælles tjeneste.

Denne tendens har Netflix, Hulu og Amazon Video naturligvis allerede set komme på lang afstand. Det er derfor, de har satset så hårdt på at selv at blive indholdsproducenter i de sidste par år. Det er deres eget indhold, de skal leve af i fremtiden.

Netflix’ Ted Sarandos udtalte i 2016, at han indenfor få år regnede med at Netflix’ katalog ville bestå af 50% egenproduktioner. Det tal kan komme meget hurtigt op på 100%, hvis alle de andre filmselskaber og produktionsselskaber trækker sig fra tjenesten. Det er slet ikke umuligt at forestille sig, at man kun åbner Netflix-app’en for at se deres egne ting. Det samme gælder for så vidt Hulu og Amazon Video.

 

Siloficeringen

Og så er vi ved problemets kerne: Siloficeringen.  Lad os lige prøve at tælle op, hvor mange forskellige streamingtjenester, jeg har nævnt ovenfor. Hvis de store Hollywood-studier bliver konsolideret som beskrevet og laver deres egne tjenester, vil det være fem tjenester:

  • Disney/Fox
  • Sony
  • AT&T/Time Warner
  • CBS/Viacom
  • og en tjeneste for alle de andre.

Læg dertil Netflix, Hulu og Amazon. Det er otte tjenester.

Sæt nu, YouTube Red, Apples kommende indholdstjeneste og Facebook Watch går hen og får nogle serier om bord, man ikke kan undvære?

Så er vi pludselig oppe på 11 tjenester. Og hvis man så tilfældigvis er glad for gamle film eller indie-produktioner og gerne vil abonnere på tjenester som FilmStruck og SnagFilm? Så er vi oppe på 13. Og det er kun film og tv. Så er der streamingtjenester for musik, lydbøger etc.

Det er jo det glade vanvid.

 

Som pladeselskaberne

Det er næsten værre end dengang omkring år 2000, hvor pladeselskaberne ville starte deres egne tjenester for at konkurrere med Napster, der var igang med at overtage det hele.

De to tjenester PressPlay og MusicNet skulle være lovlige download-alternativer med nemme betalingsløsninger, der kunne få folk væk fra ulovlige tjenester. Problemet var jo bare, at du var nødt til at vide, hvem der havde udgivet musikken for at finde den. Og hvis kunstneren havde skiftet pladeselskab i løbet af sin karriere, ville du skulle lede i begge tjenester for at finde den plade, du gerne ville høre – med mindre du tilfældigvis lige kunne huske, hvem der havde udgivet den.

På samme måde betyder den her siloficering af Hollywood, at du er nødt til enten at abonnere på alle tjenesterne, eller vælge, hvilket filmselskab, du normalt ser flest film fra. Det sidste vil de færreste nok bryde sig om at skulle forholde sig til. I det første tilfælde kommer det til at betyde en masse skiften rundt mellem apps på dine devices, når du skal se et eller andet. Det er på ingen måde optimalt.

Én løsning er at lade virtuelle assistenter hjælpe dig, sådan som du i et vist omfang kan gøre nu ved at bede Siri eller Alexa om at finde film og tv frem på Apple TV eller Amazon Fire TV. Men der går formentlig et stykke tid endnu, inden assistenterne er gode nok til at få det hele med og forstå dine behov fuldstændigt. Og du vil stadig skulle abonnere på alle tjenesterne for at denne løsning kan virke.

Måske indser Hollywood på et tidspunkt, at siloficeringen er en rigtig dårlig idé og finder sammen i nogle tværgående platforme, hvor der udveksles metadata, og du kan søge i én tjeneste fra en anden. Det vil hjælpe lidt på det, og Hollywood har vist, at de godt kan finde ud af den slags, når det er nødvendigt, for eksempel med samarbejdet omkring det (Disney-ejede) Movies Anywhere. Men du vil stadig skulle abonnere på adskillige tjenester.

 

Pakker

Så er der selvfølgelig bundling-løsningen, hvor man kan købe abonnementer på tjenesterne i bundter.

Det mest logiske for f.eks. folkene bag Roku eller Plex eller Sling ville være at lave en aftale med de mange streamingtjenester om at sælge dem i bundter med rabat til kunderne.

Hvor er det nu, vi kender det princip fra? Nåja – KABEL-TV!

Var det ikke meningen, at streaming skulle frigøre os fra den slags industrisamfunds-strukturer på underholdningsområdet?

Det tragiske er, at hvis den digitale underholdnings historie har vist noget som helst, så er det, at post-Internet-generationerne vælger den løsning, hvor tingene flyder lettest. Hvor de er mest convenient. Det har været streamingløsningerne indtil videre, og det er derfor fremkomsten af streamingløsningerne på såvel film- og tv- som musikområdet har skåret kraftigt ned i piratkopiering og ulovlige downloads.

Men hvis siloficeringen fortsætter, skal Hollywood nok regne med at langt flere mennesker igen vil begynder at hive tingene ned fra nettet ulovligt, fordi det simpelthen er nemmere.

 

Annonce