Forside * Nyheder

’Silicon Valley’ vender tilbage 25. marts

-

Femte sæson af tech-satiren ’Silicon Valley’ får premiere 25. marts.

Det er blevet bekendtgjort, efter at HBO har sluppet en ny trailer ud for serien, der viser, at det stadig ikke kører helt som smurt for drengene i den evige startup Pied Piper.

Annonce:

Richards nye peer-to-peer-Internet er åbenbart stadig ikke helt kommet på skinner, til gengæld har firmaet nu 50 medarbejdere, hvilket gør Richard så nervøs, at han brækker sig inden han skal holde tale for holdet. Desværre har han valgt i bedste Mark Zuckerberg-stil at have et kontor, hvor alle kan se, hvad han laver, så alle er helt klar over Richards neurotiske tilstand.

Erlich Bachmann er ikke noget sted at finde. Komikeren T.J. Miller, der spiller Bachmann, meddelte allerede sidste år, at han ikke ville vende tilbage i seriens femte sæson.  [Spoiler alert] Sidst, vi så Erlich Bachmann sad han fast i Nepal et eller andet sted.

Det har givet plads til at det kinesiske indspark i serien, Jian-Yang, kan få mere plads til sin lettere irriterende attitude.

Det skal nok blive sjovt at følge Pied Piper-holdet i nogle måneder igen til foråret.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.