Forside * Featured

Stofa knokler stadig med deres 4K boks

-

Der er nu gået mere end et år siden Stofa viste deres 4K boks, med Android TV, frem for første gang. Vi tjekker op på hvordan det går og hvornår den kommer.

På CES 2017 i Las Vegas viste Stofa deres kommende Android 4K TV-boks frem. Mere end et år er gået, hvor der har været stille.

Annonce:

Vi tog derfor kontakt med Stofa’s administrerende direktør Sune Nabe Frederiksen, for at høre om boksen er lagt på is, eller om de har haft problemer med at få Android-boksen i luften.

 

Sune Nabe Frederiksen, direktør i Stofa

 

Der er ikke gået noget galt

Sune Nabe Frederiksen fortæller til recordere.dk, at der ikke er gået noget galt, men når man samarbejder med store selskaber som Google og sydkoreanske Kaon Media, så tager tingene bare længere tid end man havde regnet med.

På pressemødet på CES i Las Vegas sidste år var planen at boksen skulle være lanceret i efteråret 2017, men nu tør man sket ikke give nogen dato for lanceringen mere.

“Vi vil ikke melde en dato ud, da vi vil være sikker på at boksen fungerer 100% uden problemer inden vi sender den ud til vores kunder”, fortæller direktør Sune Nabe Frederiksen til recordere.dk, og fortsætter:

”Og vi har heller ikke nogen events i kikkerten, som er klar med 4K indhold som gør vi vil skynde os unødvendigt.”

 

Stofa 4K Android TV boks. Foto: recordere.dk

 

ViaSat’s UHD kanal har ikke haft den store interesse

Stofa tilbyder Danmarks pt. eneste 4K kanal, Viasat Ultra HD, og har desuden vist kanalen på sin Ekstrakanal. Men det har endnu ikke haft den store interesse blandt Stofas kunder.

4K er relevant på sigt, og giver en rigtig god kvalitetsoplevelse, men Sune Nabe Frederiksen, er i tvivl om danskerne er villige til at betale ekstra for at få 4K/UHD kvalitet på flowkanaler som DR, TV2 og lignende.

 

 

Bokse stadig vigtig for Stofa

Forleden meldte YouSee ud at de ville satse på Apps i stedet for bokse, men Stofa mener stadig at både bokse og apps er vigtige for Stofas indholdsstrategi.

“Den nye boks som vi er på vej med, vil ændre måden hvordan folk bruger deres TV. Ved at gøre flow-tv oplevelsen lige så interessant og spændende som f.eks. streamingoplevelser fra Netflix og HBO”, lyder det fra Sune Nabe Frederiksen.

Stofa har demonstreret den nye boks for nogle af deres antenneforeningskunder, og der har interessen for boksen været stor, og når Stofa lancerer boksen, vil det være som et underholdningsunivers, og ikke bare endnu en boks.

 

Stofa 4K Android TV boks

 

Men vi får ingen dato af Stofa

Vi spurgte flere gange, om Stofa-kunder skulle glæde sig til at se VM i fodbold eller OL i 4K på den nye Android boks, og der var det sidste og endeligt svar vi fik fra direktøren.

”Det er vigtigt for Stofa og Stofas kunder at boksen lanceres når den er gennemtestet”

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.