Forside * Nyheder

Politiet advarer: Dette YouSee brev er falsk

-
Dette brev er en rekonstruktion. Illustration: Recordere.dk

Et brev der angiver at være fra YouSee er falsk, advarer politiet.

En borger i Køge har modtaget et falsk brev fra YouSee og politiet advarer: Det er snyd og bedrag. Det skriver TV 2 Lorry.

Modtager blev mistænkelig da brevet havde det gamle YouSee logo, med de grønne og gule striber som baggrund. Brevet indeholder også flere stavefejl lige som email til YouSee kundeservice er forkert.

Annonce:

Da poltiet frygter at der kan være flere breve i omløb allerede, eller klar til at blive sendt ud, så advarer de nu borgerne.

“YouSee har ringet til os og sagt, at der muligvis er falske breve i omløb. Det er ikke dem, der har udsendt dem, og de kunne aldrig drømme om at henvende sig på den måde”, fortæller Carsten Andersen, pressekonsulent hos Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2 Lorry.

Politiet vurderer at der kan være tale om et bedrageri. Et forsøg på at skaffe sig adgang til folks hjem.

“Der er mange muligheder for at lave bedrageri og tyveri – så derfor er det vigtigt at få talt om det, når der kommer noget nyt”, siger Carsten Andersen til TV 2 Lorry.

Politiet har dog ikke fået nogen anmeldelser om besøg af en falsk YouSee-tekniker.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.