Forside * Nyheder

NES Classic vender tilbage til sommer

-

Nintendo har besluttet sig for at smide flere eksemplarer NES Classic ud på markedet.

I 2016 lancerede Nintendo retro-konsollen til stor jubel blandt nostalgiske spilfans. Men kun få måneder inde i 2017 droppede de den igen.

Annonce:

NES Classic Edition blev trukket tilbage fra butikshylderne for at gøre plads for SNES Classic, en version af NES’ens opfølger, der var langt mere populær i sin tid.

Der er dog noget, der tyder på, at Nintendo havde fejlbedømt efterspørgslen på nye version af den originale konsol. I hvert fald har de nu besluttet sig for at sende NES Classic tilbage på markedet.

Ifølge en tweet fra Nintendo of Europe sker dette i EU 29. juni.

Nintendo of America har også sendt en tilsvarende tweet ud for det amerikanske marked, og her står der specifikt, at SNES Classic stadig vil være tilgængelig og at begge konsoller vil være at finde på hylderne året ud.

Det ville ikke være overraskende, hvis det samme gør sig gældende i EU.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.