Forside * Featured

Onkyo, Pioneer, Philips, Cerwin Vega m.fl. trækker Gibson i betalingsstandsning

-

Den kendte guitar-producent er gået i betalingsstandsning efter udfordringer i elektronikforretningen.

I USA kan selskaber søge om konkursbeskyttelse efter ‘chapter 11’. Det kaldes en konkurs, men svarer mere til en betalingsstandsning hvor selskabet får ro til at forsøge at rekonstruere og redde de eventuelt sunde dele af selskabet.

Annonce:

Nu har Gibson ansøgt om denne beskyttelse, med en redningsplan der skal forsøge at bevare de velkendte guitarer. Det skriver erhvervsmediet Bloomberg.

Det berører dog også en række kendte brands. Gibson ejer nemlig, igennem Gibson Innovations, udvikling og salg af produkter som Philips audio og home entertainment, TEAC Corporation, Onkyo Corporation (med Onkyo og Pioneer) samt Cerwin Vega og Stanton.

Salget af elektronikprodukterne har ifølge de oplysninger Gibson har givet til retten været udfordret af tab af kreditforsikringer. Her er Gibson endt i en ond cirkel hvor pengekassen har været drænet hvilket har betydet mangel på kapital til indkøb og salg.

Gibson leder derfor nu efter en mulighed for at fortsætte med musikinstrumenter uden elektronikforretningen.

Hvad det betyder for mærker som Onkyo, Pioneer, Philips audio/video (tv undtaget), Teac, Cerwin Vega og Staton er på nuværende tidspunkt usikkert.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.