Forside * Featured

Ups: Tidligere brugere kan spionere på ejere af Ring-dørklokker

-

Smart-ringeklokkerne fra Ring bliver markedsført på, at de øger sikkerheden i hjemmet.

Det er fordi, de indeholder et kamera, så man altid kan holde øje med, hvem der lusker rundt udenfor hjemmet, eller hvem, der ringer på.

Annonce:

Problemet er bare, at Ring har sjusket med sikkerheden ifølge mediet The Information. Indtil for ganske nylig var app’en, der hører til dørklokken, belemret med en alvorligt fejl. Når brugeren havde skiftet password, glemte app’en at logge de mennesker ud, der i forvejen var logget ind, og bad ikke brugerne om at logge ind på ny.

The Information har et glimrende eksempel på, hvorfor det er et problem: Efter et endt romantisk forhold, kunne eks-partneren kigge med på kameraet hos den tidligere bedre halvdel i månedsvis, fordi vedkommende stadig havde app’en installeret og var logget ind. Vedkommende kunne altså spionere på sin eks uden problemer.

Ring, der for nylig blev købt af Amazon, påstår, at de fiksede problemet i januar, men i The Informations test var problemet der stadig – dog begrænset til få timer efter passwordet var blevet skiftet.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.