Forside * Featured

Nye detaljer om Amazons ’Lord of the Rings’-serie

-

Det er ikke meget, vi ved om den kommende ’Lord of the Rings’-serie fra Amazon, men nu ved vi lidt mere.

Jennifer Salke, der er chef for Amazon Studios, har i et interview med Deadline løftet lidt af sløret for, hvad planerne er for serien. Salke siger f.eks., at der ikke bliver tale om en ”genindspilning af filmene”, men at de på den anden side heller ”ikke starter helt forfra”.

Annonce:

Man kan altså forestille sig en nyfortolkning af bøgerne, eller bøgernes univers, spredt ud over adskillige sæsoner, men med klare, visuelle forbindelser til filmene.

Når vi taler om filmene, så prøver Amazon også at få Peter Jackson involveret. Ifølge Jennifer Salke er Amazon lige nu midt i forhandlinger med Jackson om hans involvering, og New Zealand bliver overvejet som lokation for serien, ligesom det var i filmene.

Simon Tolkien, J.R.R. Tolkiens barnebarn, er også i dialog med Amazon om produktionen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.