Forside * Featured

YouSee klar med 3 nye streamingtjenester / tv-pakker

-

YouSee lancerer nye streaming/tv-pakker med indhold baseret på hhv. National Geographic, Disney og Nickelodeon.

Som de første i Danmark kan YouSee nu lancere tre streamingtjenester baseret på tv-indhold, National Geographic+, Disney Channels XTRA og Nick+.

Annonce:

Streamingtjenesterne er en del af Bland Selv-løsningen, hvor man kan mikse tv og streaming.

 

YouSee: Streaming og flow-tv flyder sammen

Danskernes medievaner ændrer sig, og YouSee skelner ikke længere mellem flow-tv og streamet indhold.

For YouSee giver det derfor god mening, at nogle af de mest populære tv-kanaler nu også udbydes som streamingtjenester, da det giver deres kunder mere fleksibilitet og endnu mere indhold med i pakken.

“Hos YouSee vil vi gerne give vores kunder mulighed for at se deres yndlingsprogrammer, når de har tid og lyst. Derfor lancerer vi nu tre streamingtjenester, der hver inkluderer tre tv-kanaler, men har langt mere indhold, end hvis man kun havde tv-kanalerne”, fortæller Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee, og fortsætter:

“Det gør det bl.a. muligt at se flere sæsoner af en aktuel serie eller dokumentarprogrammer udvalgt efter temaer – ikke sendetidspunkt. Det tror jeg, mange kunder vil sætte stor pris på”. 

 

Bland Selv streaming / tv-pakker

I februar lancerede YouSee som nogle af de første i verden Bland Selv, en tv-pakke med både tv-kanaler og streamingtjenester.

Allerede nu kan de se, at to ud af tre vælger en eller flere streamingtjenester, og for tv-direktøren er det afgørende, at man hos YouSee ikke kun frit kan vælge mellem tv og streaming, men også at det er let at skifte begge dele ud efter behov.

“Hver anden dansker har været irriteret over ikke at have adgang til en bestemt tv-kanal, når der var noget, de gerne vil se. Det er dog ikke altid den samme underholdning, der efterspørges i en familie. Derfor kan vores tv-kunder skifte både tv-kanaler og streamingtjenester med et enkelt klik på fjernbetjeningen”, fortæller Jacob Mortensen og fortsætter:

“Er dine børn den ene måned helt vilde med Ducktales eller Paw Patrol, kan du vælge Disney Channels XTRA eller Nick+, og hvis du måneden efter hellere vil fordybe dig i naturkatastrofer eller programmer om Stephen Hawkins, kan du selvfølgelig vælge National Geographic+”.

 

Om de tre nye streamingtjenester / tv-pakker

National Geographic+ inkluderer tv-kanalerne:

– National Geographic
– Nat Geo Wild
– Nat Geo People

Med National Geographic+ kan man udforske alle dele af vores historie, natur og univers gennem et stort udvalg af dokumentarer og serier fra verdens største faktuelle brand.

Disney Channels XTRA inkluderer tv-kanalerne:

– Disney Channel
– Disney XD
– Disney Junior

Tjenesten giver adgang til de bedste serier og programmer fra de tre Disney-kanaler og giver en gang imellem eksklusiv adgang til seriepremierer, inden de vises på kanalerne.

Nick+ inkluderer tv-kanalerne:

– Nickelodeon
– Nick Jr.
– NickToons

Her vil man bl.a. kunne se serier som Paw Patrol, ICarly, Dora Udforskeren og Avatar.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.