Forside * Nyheder

Netflix kan stige til 99 kroner


 


Nye abonnenter hos Netflix kan se frem til højere priser for abonnementet. Det varslede Netflix mandag. Samtidig bliver streaming-tjenesten pålagt dansk moms.


Netflix har, i forbindelse med fremlæggelsen af deres seneste kvartalsregnskab, annonceret at priserne snart stiger. Det skriver The Verge.


Præcis hvad det betyder for danske kunder hos Netflix er endnu ikke meldt ud, men det må ventes at prisstigningerne også slår igennem herhjemme.


Netflix boss Reed Hastings lader forstå at priserne er på vej til at gå op, i første omgang for nye abonnenter. Danmark er i forvejen det dyreste land at have Netflix i, og snart bliver det endnu dyrere.


Prisstigningen er vurderet til at være i området 1-2 dollar, 6-12 kroner. Mon ikke det betyder at prisen i Danmark stiger fra kr. 79/måned til omkring kr. 89/måned.


Men det er kun første prisstigning. Fra januar 2015 bliver Netflix og andre streaming-tjenester pålagt at opkræve dansk moms. Netflix betaler allerede moms i Luxemborg i dag, men da den danske moms er højere, så giver det prisen et yderligere nyk opad.


Så fra januar kan det koste omkring 99 kroner per måned at tegne abonnement på Netflix.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.