Forside * Nyheder

Du er mere grøn hvis du streamer film


 


Tænker du på CO2-udslip? Forskere konkluderer at streaming generelt er mere grøn, end at se en DVD.


Det er måske ikke i alle aspekter i hverdagen, at vi når at tænke på drivhusgasser og CO2-udslip. Men amerikanske forskere er nu nået til den konklusion, at du er mere grøn hvis du streamer end hvis du ser DVD / Blu-ray.


Det konkluderer forskere fra det amerikanske Northwestern University (Chigaco) og Lawrence Berkeley National Laboratory i Californien, i en ny rapport bestilt af Google. Det skriver Advanced Television.


Forskerne undersøgte vha. en systematisk metode kaldet livscyklusanalyse følgende scenarier:



  • Se en streamet film over internettet
  • Lej en DVD-film med posten
  • Lej en DVD-film i en butik
  • Køb en DVD-film på nettet og få den per post
  • Køb en DVD-film i en lokal butik

Når hele livscyklus blev regnet med, og det inkluderer fabrikation og transport af DVD-filmene, helt ned til forskelle i strømforbrug imellem en DVD-afspiller og en streamingboks, så vandt streaming – for det meste.


 


Strømslugerne i hjemmet


Forskerne konkluderer i den forbindelse at langt den største del af CO2-udslippet skyldes den elektronik vi omgiver os med i hjemmet.


Så vil du tænke grønt, så væk med den strømslugende DVD-afspiller eller spillekonsol og ind med den lille streaming-boks eller -stick, til at dække behovet for film-kiggeri.


En af konklusionerne i rapporten lyder at hvis hele USA i 2011 havde skiftet fra DVD til streaming samtidig, ville det have sparet energi svarende til 200.000 husstandes samlede årlige strømforbrug.


Træerne vokser dog ikke ind i himlen. En anden konklusion lyder, at når streamingen sker ved høje bitrater, kan det samlede energi-forbrug ved streaming overstige det ved DVD.


Så vil du være rigtig grøn, så stream kun i SD-kvalitet.


 


Undersøgelsen er udgivet i “Environmental Research Letters” og forfatterne er Masanet, Arman Shehabi fra Berkeley Lab og Ben Walker fra Northwestern-universitetet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.