Forside * Nyheder

Dansk mormor-browser redder NemID på XP


Direktør Erik Hougaard fra dukaPC vil levere NemID til Windows XP brugere.


 


I dag holder NemID op med at virke for 250.000 danske brugere af Windows XP. Men et dansk IT-firma er klar med en løsning.


Fra i dag holder Java op med at virke på Windows XP, og det afskærer op mod 250.000 danskere fra at benytte NemID og andre Java-baserede tjenester.


Men et dansk IT-firma færdiggør i disse dage en løsning, der kan bringe NemID mm. tilbage til de danske XP-brugere. Så der igen er adgang til Netbank, digital post, øvrige borger-tjenester mm.


Det er dukaPC, der leverer computere til “mormor” og “morfar” som om kort tid lancerer en ny internetbrowser, der giver adgang til disse tjenester igen.


Allerede i dag tilbyder de “hosted” internet-browsing til dukaPC-kunder, og derfor opstod ideen om at benytte samme cloud-servere til at servicere tabte WinXP-brugere.


 


Fra dukaBOX til dukaBROWSER


?Vores dukaBOX produkt, som giver adgang til alle de digitale tjenester direkte via fjernsynet, anvender en cloud-baseret browser for at kunne køre Java. Det er helt oplagt at anvende en tilsvarende løsning for at gøre det muligt og sikkert, at gå på nettet via sin Windows XP maskine?, fortæller direktør i dukaPC, Erik Hougaard.


Løsningen til XP-brugerne bliver derfor en dukaBROWSER, der opleves stort set som en hvilken som helst anden browser.


Forskellen er blot, at indholdet på hjemmesiden læses ind på en anden computer i et datacenter, inden resultatet vises til brugeren. Java-koden og alt det andet indhold på hjemmesiden kommer således aldrig ind på Windows XP maskinen, og derfor kan den heller ikke udsættes for angreb fra virus og lignende fra hjemmesiden.


?På den måde bliver XP computeren for så vidt meget mere sikker at gå på nettet med, end den nogensinde har været før”, lyder det fra Erik Hougaard.


 


Pris og tilgængelighed


Den nye dukaBROWSER bliver gratis for alle, og ventes klar om få uger.


Interesserede kan skrive sig op på hjemmesiden dukapc.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.