Forside * Nyheder

Cortana slog Siri og Google på VM-forudsigelser


Microsofts partnerkonference, WPC 2014, bød i år også på en lille demo af Cortana, den nye, digitale assistent i Windows Phone 8.1.


Microsofts Nick Hedderman kunne fortælle, at Cortana nu kører i USA, men også kommer til Storbritannien og Kina inden så længe ? hvilket åbner for flere EU-lanceringer inden længe.


Men en sjov lille detalje, som de også lod slippe ud, var at Cortana formåede at forudsige vinderne i 15 ud af 16 VM-kampe ? inklusive finalen. Den nyhed var dog et par dage gammel.


Det samme var nyheden, at Cortana slog Siris forudsigelser på iOS, som blandt andet pegede på Argentina som verdensmestre.


Men ifølge Microsofts annoncering på WPC 2014, slog Cortana også Googles forudsigelser. Google slår sig netop op på at kunne forudsige alt fra personlige behov for information til hvad mennesker siger, tænker og gør, og bruger folks private data til at opnå dette.


Den kan Microsoft sætte som en fjer i hatten for deres mantra om ikke at bruge folks data med mindre, de selv beder om det.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.