Forside * Featured

Endnu et teaser-billede af GALAXY S6

-

Det vælter ud med lækager og teaser-materiale for GALAXY S6…

… eller hvad, Samsungs nye GALAXY-flagskib nu kommer til at hedde.

Seneste bud kommer fra den amerikanske division af teleselskabet T-Mobile, der på en side, hvor man kan skrive sig op til deres nyheds-emails, har vist et billede fra siden af den kommende model.

Overskriften ”Six Appeal” synes at indikere, at der rent faktisk bliver tale om navnet S6.

Men derudover viser billedet, at skærmen kun krænger en lille smule ud over siden på telefonen, hvilket er i modstrid med de rygter, vi tidligere har hørt om at smartphonen skulle have buet skærm på begge sider.

Måske er det kun på den ene side, eller også er dette et billede af den lidt billigere S6-model, Samsung også forventes at lancere, der ikke har buet skærm overhovedet.

Alt dette finder vi dog ud af 1. marts, når Samsung holder deres næste store pressemøde.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.