Forside * Nyheder

Gamle Ole: DR runder de 90 år

-

 

Statsradiofonien gik i luften d. 1. april 1925. Men DR siger selv at 90 år er ingen alder.

Den 1. april er det 90 år siden, at Statsradiofonien, som Danmarks Radio hed dengang, for første gang sendte toner ud i stuerne.

DR fejrer 90-året fra den 28. marts og 10 dage frem bl.a. med debat om DR og fokus på befolkningens liv de sidste 90 år.

“Vi glæder os til at fejre 90-året sammen med hele Danmark og minde hinanden om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvad vi står på. DR er befolkningens, og vi blev sat i verden for at være noget for både fællesskabet og for den enkelte. Her 90 år senere er opgaven stadig den samme – selv om vi i dag løser den på en helt anden måde”, fortæller mediedirektør i DR, Gitte Rabøl, og fortsætter:

“Vi har lagt os i selen for at skabe en fødselsdag for alle, som på den ene eller anden måde har et DR-minde fra de sidste 90 år. Hvad enten det er fra radioen, tv’et, mobilen eller det direkte møde.”

Det bliver til programmer som “Detektor & Debatten: 90 år med licens – er det pengene værd?”, “De 90 bedste med Sofie og Bedste”, “DR Nyhederne: 90 år der gik”, “Gintberg: På kanten af DR”, “90-års fødselsdags-arkiv-banko” og meget mere.

I dagene efter d. 1. april vil DR også tage os en tur ned ad memory lane.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.