Forside * Nyheder

Samsungs 3D briller dur ikke på Panasonic


Panasonics 3D briller til venstre. Samsungs til højre. Tryk på billedet for et større.


 


Samsungs 3D briller kan ikke bruges sammen med Panasonics 3D TV.


Spørgsmålet virker måske indlysende, eftersom producenterne af 3D TV netop skriver i brugsanvisningen, at man kun kan bruge briller af et matchende fabrikat. Samsung 3D briller til Samsung TV, og Panasonic 3D briller til Panasonic TV.


Men et tidligt rygte fra USA lød, at de to nævnte fabrikanters briller var helt ens teknisk set, bortset fra at venstre og højre øje var byttet. Så ved at vende Panasonic brillerne på hovedet, kunne de se 3D signalerne på et Samsung TV og omvendt.


Og da Panasonics 3D TV – model VT20 – har indbygget en funktion til elektronisk at “vende billederne på hovedet” – at bytte billederne højre og venstre – så lå den jo lige til højrebenet at prøve om Samsungs briller kunne erstatte Panasonics.


Selvfølgelig ville det så ikke være muligt at bruge Panasonics og Samsungs briller i flæng, men hvis nu man havde en preference for den ene fremfor den anden. Panasonics briller er eksempelvis meget åbne i siderne, så der kommer lys ind fra siden, og de flimrer i dagslys. Andre briller er mere lukkede i siderne, hvilket kan være at foretrække.


Men desværre nej. Samsungs briller virker ikke på Panasonic VT20, uanset om man bytter om på højre/venstre billederne.


Om den modsatte kombination virker. Altså Panasonics briller vendt på hovedet, sammen med et Samsung TV, har vi endnu til gode at teste.


Se også: De universelle 3D briller er på vej


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.