Forside * Nyheder

Apple-patent kan være bombe under smartphones


 


Resultatet af det nye Apple patent kan blive, at andre smartphone fabrikanter ikke længere kan sælge deres produkter i USA.


Her 3½ år efter at have søgt patent på de unikke styringer af skærmen i iPhone, har Apple nu fået tildelt patenterne i USA.  Og konsekvenserne kan være vidtrækkende.


Patentet berører den samme type multitouch, som i dag benyttes af HTC, Samsung, Motorola, RIM (BlackBerry), Nokia og andre der har mobiler med touch-skærme.


Og det kan vise sig at blive problematisk, i forhold til at sælge disse produkter i USA. Resultatet kan nemlig blive, at alle disse smartphones-fabrikanter enten må stoppe med at sælge produkterne til USA, eller indgå en licens-aftale med Apple om royalties for hvert smartphone solgt.


Ifølge eksperter der har udtalt sig til pcmag.com, så omfavner patentet stort set alt hvor der bruges fingre til betjening af skærmen. Med andre ord, så kan alle smartphones og tablets være omfattet.


Det bliver ifølge samme eksperter svært, at sælge en smartphone i USA som ikke bryder Apples nye patent.


Ifølge pcmag.com er der kun få udgange for denne afgørelse:



  • Apple får øjeblikkeligt udelukket alle smartphones fra USA som bryder deres patent, hvilket formentlig vil sige alle konkurrenter.
  • Apple tager det roligt, og indgår kompromis med de fabrikanter som ønsker det, og tager retsagerne mod de resterende.

Men uanset udfaldet, så kan det være en bombe under markedet for smartphone og tablets.


Ikke kun i USA, men på verdensplan


 


Kilde: pcmag.com

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.