Forside * Tests

TEST: Sonos PLAY:3


 


Recordere.dk anmelder Sonos PLAY:3


Så har Sonos præsenteret deres lille ny. PLAY:3 hedder den, og recordere.dk har som det første medie i Danmark testet afspilleren.


 


Hvad er PLAY:3 ?


PLAY:3 er en mediestreamer, som er optimeret til at afspille netbaserede musiktjenester og din personlige musiksamling. I 2003 præsenterede Sonos deres første afspillere, og siden dengang har de ikke kigget sig tilbage.


Sonos mål i verden, er at være den førende leverandør at musik streaming produkter, og da recordere.dk mødte dem i Las Vegas i januar i år, var det også deres mantra. ?Vi ønsker at blive ved med det vi er gode til, og er ikke på vej med video produkter.? udtalte deres europæiske marketingchef  Fiede Schilmoeller.


PLAY:3 er så deres nyeste skud på stammen, og for dem som allerede kender Sonos, så er det deres mindste zone afspiller med indbygget højttaler. For knap 2 år siden præsenterede de PLAY:5 (Dengang kendt  som S5), og med en mindre størrelse velegnet til f.eks. børneværelser og badeværelser.


Sonos bruger deres egen netværksprotokol, og taler sammen trådløst. Du skal dog tilslutte mindst én enhed til din router / dit netværk for at kunne bruge systemet optimalt. Til det er der på alle enheder et eller to netværk stik.  Du kan også vælge at købe en Sonos BRIDGE som du kan sætte på nettet, og så lade alle dine Sonos afspillere være trådløse. En sådan bridge koster 399 kroner.


Det som gør Sonos så stærkt er deres zone system, der gør at du kan spille forskellig eller samme musik i en eller flere zoner. Du kan også vælge Party mode, og så spiller samme musik i alle zoner.


 



 


Udpakningen


PLAY:3 kommer i en lille papkasse med håndtag, og er faktisk en ret tung krabat.  2,6 kg vejer den, og med udvendige mål på  26,8 x 13,2 x 16,0 cm (BxHxD), er der nok tæt pakket inde i enheden. Ifølge de tekniske specifikationer, er der 3 klasse-d forstærkere til de 4 højttalere (1 x diskant, 2 x 3? mellemtone, samt en bas radiator med bagudvendt basport).


Og selvom den er ca. halv størrelse af PLAY:5 så er det absolut ikke halv lyd. Det vender jeg dog tilbage til senere.


Der er ikke mange stik på PLAY:3. Udover 230V stik, er der et enkelt netværksstik på bagsiden, og så er der et wallmount plug, så du kan skrue PLAY:3 op på væggen, hvis du havde lyst til det.


 


 



På andre Sonos enheder, er det muligt at indsætte en AUX enhed, men det kan du ikke på PLAY:3. Der er derfor kun 2 stik på PLAY:3. Et til strøm, og et til netværk, hvis du ikke bruger det indbyggede trådløse.


 


 


Hvad får man med ?


Udover PLAY:3 afspilleren, er der et meget langt 230V kabel og et netkabel med. Der medfølger ingen fjernbetjening, som enten skal købes separat, eller du kan vælge at bruge din iPod, iPad, iPhone eller Android telefon som gratis fjernbetjening. Du kan også downloade et gratis program til din PC eller MAC, der kan kontrollere systemet. Dette er især nyttigt når du skal sætte dit musikbibliotek op.


Desuden er der en lille installationsvejledning. Husk i øvrigt altid at gå på www.sonos.com, og hent deres nyeste software, når du starter. Den finder du under support.


 


Installation


For dem der kender Sonos, så er let installation en af de ting de er mest kendt for. Man sætter strøm til, og trykker på connect knapperne, og så parer den nye afspiller med resten af systemet. Er det den første, så parer man den med en fjernbetjening eller et program, og så er man i gang.


Omkring egne musikbiblioteker, kan man bruge NAS, Windows og Mac foldere. Dog skal ejere af Mac med OSX Lion være obs på, at der lige nu er et problem med delte foldere på Mac. (læs mere her.)


 


 



Hvordan lyder PLAY:3 ?


Lad mig lige starte med at slå fast, at jeg er ikke HIFI entusiast, og at smag og behag omkring lyd er meget forskellig.


Jeg er meget imponeret over dybden i PLAY:3. Nuvel. Med sin størrelse, er der ikke plads til en stor og fyldig bas enhed, men alligevel føler jeg ikke at den er flad at høre på. I min 40 m2 stue, kommer den til kort, men i rum på 15-20 m2, kan den faktisk godt give god og fyldig lyd. Lad mig dog slå fast med det samme, hvis man er på jagt efter en højttaler / et minianlæg til at dække netop det behov, så vil jeg anbefale storebroren PLAY:5, som leverer bedre lyd.


Jeg lyttede på Sade i FLAC med Soldier of Love, lyttede på The Big Blue Soundtrack, og brugte også en del tid på dårligere bitrater på Spotify og netradio. Og oplevelsen var god i alle “lag”. PLAY:3 leverer ud fra sin størelse en rigtig god lyd.


 


Stereo på flere måder


PLAY:3 er en stereo afspiller, men med kort afstand mellem højre og venstre højttaler, så er det naturligvis begrænset hvor stereofonisk en oplevelse man vil få med kun én enhed. Sonos har derfor muligheden for at man kan parre to PLAY:3 eller PLAY:5 enheder og så bruge dem som henholdsvis højre og venstre enhed.


Men er man ude i den øvelse, vil jeg faktisk anbefale at man køber deres ZONEPLAYER 120, der er en enhed uden højttalere men med forstærker og højttalerstik. For samme pris som to gange PLAY:5, tror jeg godt man kan købe en sådanne og et par OK højttalere.


 


 



PLAY:3 er som vist lillebror til PLAY:5, og du kan styre din musik og musiktjenester fra mange forskellige mobile enheder.


 


 


Nettjenester på PLAY:3


PLAY:3 understøtter mange tusinde netradioer, og mange betalings nettjenester (Pandora, iTunes, Spotify etc.). Desværre er det de færreste der ?out of the box? kan bruges i Danmark, men Spotify kommer snart til Danmark, og indtil da kan man jo ?lege? man bor i Sverige.


Personligt bruger jeg en masse netradioer fra USA, og så har jeg tegnet abonnement på Spotify via en ven i Sverige. Men når Spotify forhåbentligt i efteråret kommer til Danmark, vil jeg selv stå for det abonnement, som jeg er blevet meget glad for.


 


Hvor er PLAY:3 så bedst ?


PLAY:3 er som skabt til badeværelset. Desværre har jeg ikke tal på hvor meget fugtighed sådan en svend kan tåle, og som anmelder er det nok bedst, at jeg ikke tager enheden med i bad for at finde ud af det. Men ellers i bryggers og natbordet i soveværelset. Sonos?s alarm funktion er jo som skabt til PLAY:3


Jeg ville ikke vælge PLAY:3 som min første Sonos afspiller. Der ville jeg enten vælge en PLAY:5 eller en ZonePlayer til en eksisterende forstærker eller 120?eren og eksterne højttalere.


Jeg ville heller ikke bruge PLAY:3 uden en BRIDGE eller andre Sonos enheder, der kunne agere link til min musiksamling, fordi PLAY:3 er så lille, at det ville se kedeligt ud med endnu et kabel i den. PLAY:3 er som skabt til den afspiller der bare står diskret ovre på bordet eller i vindueskarmen.


Prisforskellen mellem PLAY:3 (2.399 kr.) og PLAY:5 (3.199 kr.) (begge priser er for ikke medlemmer af HiFi-Klubben)  er stor nok til at man klart bør overveje PLAY:3 de steder hvor man ikke har behovet for det helt store, men er man i tvivl, så ville jeg stadig kaste de 800 kroner ekstra, og købe PLAY:5.


 



Konklusion


PLAY:3 er en super god netradio / musik streamer, og den fortsætter at levere den kvalitet vi er blevet vandt til fra Sonos.


Sonos er ikke billigt, men de produkter de leverer er tidsløse, og når man tænker på at de første Zone afspillere der blev solgt i 2003 stadig er 100% kompatible med de nye, så er investeringen stadig i orden.


Kigger man på prisforskellen mellem PLAY:3 og PLAY:5, så kunne man godt have ønsket sig at PLAY:3 var kommet under 2.000 kr. mærket, især fordi man næsten er nødt til at købe en BRIDGE til 400 kr. med.


Men Sonos PLAY:3 er en super lækker lille sag. Nu mangler vi bare lofthøjttaleren med indbygget Zone til vådrum og havehøjttaleren, der kan stå ude i alt vejr, så er vi trådløse i hele huset.


PLAY:3 får de bedste anbefalinger herfra.


 


Tak


Tak til Hi-Fi klubben for udlån af Sonos PLAY:3 til denne anmeldelse.


 


Spørgsmål


For spørgsmål til denne anmeldelse besøg forummet her.


 


 



Hele Sonos produkt familie. Tryk på billedet for et større


 


 







Sonos PLAY:3 tekniske specifikationer



  • Alt-i-ét musiksystem til Sonos Multi-Room Music System
  • Kan betjenes trådløst via iPad, iPhone, iPod touch, Android, Sonos Controller og pc/Mac
  • 3 indbyggede Klasse-D digitale forstærkere
  • Højttalere: 1 x diskant, 2 x 3? mellemtone, 1 x bas (bas radiator med bagudvendt basport)
  • 2 stk. PLAY:3 kan konfigureres til L/R-stereo
  • Systemkrav: Windows XP SP2 eller højere, Mac OS X v10.4 eller højere
  • Vægbeslag fås som ekstraudstyr
  • Mål: 26,8 x 13,2 x 16,0 cm (BxHxD)
  • Vægt: 2,6 kg
  • Farve: Hvid eller sort


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.