Forside * Nyheder

Få Android i dit TV


Img_4206b


 


Hama, der nok er mest kendt som leverandør af tilbehør som adaptere, kabler mv. er også udkommet med en mediebox til TV’et.


Og her formår de at gøre, hvad Google TV endnu ikke kan, nemlig at levere Android ind i dit TV.

Forbind Hama Internet Box til TV’et med HDMI, og til internet via WiFi. Herefter har du Android Froyo (2.2) direkte i TV’et. Der følger forskellige Apps og Widgets med, så der nemt kan suffes, chattes, lyttes til musik, se billeder eller spille Android spil.

Ja, det er endda muligt at se og redigere i office dokumenter direkte i TV’et, hvis nogen måtte have det behov. Her har de nok mest tænkt på business anvendelse i mødelokaler, konferencerum o.lign. Men det kan jo også være der lige kommer en email, med det seneste familie-budget, mens man surfer via TV’et.

Skulle de medfølgende Apps ikke være nok, er det jo en almindelig Android, hvor der kan installeres Apps fra Android Market og andre kilder.

Boksen understøtter Bluetooth, så der kan overføres fra eksempelvis en smartphone, eller tilkobles et trådløst tastatur.

Selve hardwaren er en Samsung Cortex A8 1 GHz processor med 2GB RAM, med mulighed for ekstern memory via SDHC kort, USB sticks eller en ekstern harddisk. Fjernbetjeningen skulle understøtte en form for bevægelseskontrol, ala det kendes fra Wii.

Lige nu er Hamas medieafspiller og internet-box kun tilgængelig i Tyskland. Om den kommer til Danmark, og hvilken pris den lander på, må vi afvente at se.

 





Img_4208

Img_4209

Img_4210

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.