Forside * Nyheder

Hands-on med Lumia 1020


 


Det første, der slår én, når man får den nye Lumia 1020 i hånden er, hvor imponerende flad, den er.  (Se flere billeder nederst)


Den kan naturligvis ikke konkurrere med de ultraflade smartphones vi har set fra bl.a. Huawei for nylig, men disse har heller ikke et objektiv med seks Carl Zeiss-linser ombord og en stor sensor på 41 megapixel. Det tætteste på er Samsungs GALAXY Zoom, der har en noget mere klodset formfaktor, hvor linsen stikker langt ud, og alligevel ikke håndterer mere end 16 megapixels opløsning.


Nuvel, det er ikke kun megapixel-antallet, der tæller, og under vores hands-on kunne vi kun se de fotos, vi tog, gengivet på Nokiaens egen skærm. Denne er kun i 1280×768-opløsning, så det er begrænset, hvor specifikke, vi kunne blive på billedkvaliteten som sådan.


Men én ting stod klart: Detaljegraden, når man tager billeder med så mange megapixel er noget helt andet, end man er vant til fra en smartphone. Det virkede som om, man kunne knibe-zoome ind på skærmen i en uendelighed, før billedet begyndte at blive bare den mindste smule uskarpt.


 


De ekstra millimeter er tykkelsen værd


Vægten virkede også overraskende let, da vi prøvede den. Det viste sig dog at være lidt af en snyder, fordi man forventer mere af en telefon med så stort et kamera. Selve designet er tættest på 920?eren, selvom 1020’eren ligesom 925’eren har fået pillet den trådløse oplader-spole ud. Det gør den naturligvis tyndere og lettere.


Sandheden er dog, at Lumia 1020 ligger lige mellem de to andre rent vægtmæssigt. Den vejer 158 gram, hvor 920?eren vejer 185 og 925 vejer 139 gram. Til sammenligning vejer en Galaxy S4 kun 130 gram, så man skal leve med lidt ekstra vægt i Nokia-land.


Hvis gerne vil have en fornemmelse af, hvor meget tykkere, 1020 bliver af at have den lille ekstra kameraskive på, så kan man overveje dette: Samsung GALAXY S4 er en af de tyndere smartphones på markedet. Den er på 7,9 mm i tykkelsen. Men til trods for kameraskiven er Lumia 1020 kun 2,5 mm tykkere. Og 2,8 mm tykkere end en iPhone 5. De sidste par millimeter på kameraskiven er godt givet ud.


Da vi rent faktisk fik mulighed for at tage billeder med telefonen, var det inklusive det tilbehørs-cover, der giver udvidet batteritid, gevind til stativ-montering og et ekstra kamera-håndtag. Det gjorde den naturligvis en anelse mere tung, men til gengæld virkelig nem at håndtere rent fysisk. Der er ingen tvivl om, at det er et endog meget brugbart alternativ til et kompaktkamera, og måske endda til systemkameraer i den billigere ende.


 



Nokias egen “hands-on” video, der demonstrerer det nye Zoom.


 


Både nyt og gammelt


Selve fotograferingen sker via Nokias nye foto-app, Nokia Pro Camera, der havde flere indstillingsmuligheder, end vi kunne nå at overskue på den korte demo. Lad os bare sige, at det var hurtigt og nemt at gå i krig med indstillingerne, og at det umiddelbart så ud til at kunne matche de mange konfigurationsmuligheder, vi havde på vores medbragte DSLR-kamera.


Alt i alt var førstehånds-oplevelsen med Lumia 1020 en temmelig positiv fornøjelse, i hvert fald, når det gælder kameraet. Det tog lidt længere tid at processere billederne end vi er vant til fra andre kameramobiler, men det skyldes angiveligt, at telefonen skal processere både et 5 MP billede til upload på nettet, samt det store billede, der bliver gemt på telefonen. Om det bliver irriterende i længden kræver en længere test.


Resten af telefonen var ret genkendelig i brug. Ud over kamerafunktionerne var det ligesom at bruge en 920 eller 925, når man navigerede rundt på 1020. Lyden er dog en undtagelse. Lydafspilning på Lumia 920 var lidt af en skuffelse, men ud fra, hvad vi kort fik at høre i hovedtelefoner på 1080?eren, var der både mere punch og dynamik i lyden, end hos forgængeren.


Du kan læse mere om Nokia-eventen og 1020erens specs HER.


 









Foto: recordere.dk






Foto: recordere.dk






Foto: recordere.dk






 



Foto: recordere.dk






Foto: recordere.dk



Foto: recordere.dk



Foto: recordere.dk


 


Anmeldelse


Omfattende anmeldelse er klar: Test: Nokia Lumia 1020

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.