Forside * Nyheder

“Watch out” Apple – Galaxy Gear er her



Galleri: Samsung Galaxy Gear


 


“Watch out” Apple – Galaxy Gear er her.


Samsung kalder ikke deres Galaxy Gear et smartwatch, men en håndledsgadget. Og det er vel egentlig også det rigtige begreb.


For Galaxy Gear er ikke et ur. Det er en avanceret fjernbetjening til dine Samsung Galaxy produkter, men en ganske rafineret en af slagsen.


Galaxy Gear fortæller dig om indgående meddelelser såsom opkald, sms?er, e-mails og alarmer, giver en forhåndsvisning af meddelelserne og giver dig mulighed for at godkende eller ignorere beskederne. Når en indgående meddelelse kræver mere end et hurtigt blik, skal du blot finde din Samsung Galaxy-enhed for at se det fulde indhold på skærmen.



Stemmestyring


Den indbyggede højttaler gør det muligt for dig at foretage håndfrie opkald direkte fra Galaxy Gear. Har du eksempelvis hænderne fulde af indkøbsposer, kan du stadig foretage et opkald ved at tale ind i Galaxy Gear uden at røre ved skærmen. Du kan også lave udkast til beskeder, oprette nye aftaler i kalenderen og indstille alarmer med S Voice.


 





 


1.9 megapixel kamera, hmmm.


Galaxy Gear hjælper dig med at fange de øjeblikke der ellers kunne blive glemt i farten. Med et kamera på 1,9 megapixel kan du optage både billeder og video og dele dem via dine sociale netværk. Nu er det godt nok længe siden jeg har delt billeder med så lav opløsning, men en klog mand sagde engang. “Det bedste kamera, er det du har ved hånden”, nu kan Samsung så sige “på hånden”.


Galaxy Gear har Auto Lock, som automatisk låser skærmen på den tilknyttede smartphone, når Galaxy Gear er mere end 1,5 meter væk fra enheden, og aktiverer den igen når smartphone og Galaxy Gear igen er i nærheden af hinanden. Du kan også styre musikken på din Galaxy-enhed eller bruge Galaxy Gear som skridttæller.


På præsentationen blev det fortalt at Galaxy Gear har 25 timers batteritid, så husk opladeren, hvis du vil vide hvad klokken er.


 






 


Pris og levering


Galaxy Gear lanceres i løbet af september til en foreløbig vejledende udsalgspris på 300 euro (ca. 2.300,00 kr.). Dansk pris følger.


 


Tekniske FAKTA:
Galaxy Gear er en håndledsgadget med en 800 MHz processor, og har en Super AMOLED skærm på 1.63 tommer (41.4mm). Kamera på 1.9 megapixel BSI Sensor, Auto Focus Camera / Sound & Shot, HD (720p) Playback & Recording, to mikrofoner inklusiv støjreducering, 1 højttaler, Bluetooth® 4.0 + BLE, Accelerometer, Gyroscope. Galaxy Gear har 4GB indbygget hukommelse + 512 MB (RAM). Størrelse: 36.8 x 56.6 x 11.1 mm og vejer 73.8g. Er udstyret med et Li-ion 315mAh batteri.
 


Se også: Ny video af Galaxy Gear

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.