Forside * Nyheder

Apple har travlt. iCloud til hele verden tirsdag


Apple forsøger lige nu at få aftalerne i hus, så de kan annoncere deres iCloud-tjeneste til hele verden på tirsdag.


iCloud er fællesbetegelsen for nye Apple-tjenester på internettet. Altså noget der ligger ude i den store sky, som internettet også kaldes, deraf navnet iCloud.


På tirsdag kl. 19 dansk tid afholder Apple et stort Medie Event, som først og fremmest kommer til at handle om iPhone(s) og den nye version af sofwaren dertil kaldet iOS 5. Men ifølge CNet er det ikke det eneste de forsøger at blive klar med.


CNet skriver at Apple lige nu prøver at afslutte forhandlingerne med pladeselskaberne, om rettigheder verden over til iCloud. En del af iCloud er iTunes Match, hvor din iTunes musiksamling spejles ud på Apples servere, så du altid har adgang til det hele blot der er en netforbindelse til computer eller den mobile afspiller.


Læs: Sådan fungerer iTunes Match på iCloud


De har meget travlt, for i følge CNet forsøger Apple at have en aftale på plads inden tirsdag, så de kan annoncere iCloud til hele verden i forbindelse med tirsdagens event.


iCloud vil udover at være et fjernlager til din musik også kunne rumme deling af email, foto, kalender og andre typer af data. Dele af iCloud vil være gratis, men iTunes Match vil koste omkring 150 kroner/år i abonnement.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.