Digitalt TV - Hvad nu? |
|||
13. april 2008 - Lars Ladingkær |
|
||
......og tillægsspørgsmålet kunne være: HDTV – Hvad nu ?
Indledning Forleden blev der afholdt en stor konference i København, arrangeret i et samarbejde imellem Teleteknisk Selskab (TTS), Brancheforum Digitale Medier (BDM), BFE (Branchen Forbruger Elektronik) og ITEK (Branchefælleskab for IT- Elektronik- og Kommunikationsvirksomheder) under Dansk Industri. Konferencer af denne type er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed, som et mødested for branchens aktører, mediepolitikere og andre interesserede. Emnerne er skiftende, i år var hovedemnet ”Markedet og konkurrencen på digitalt TV – Efter medieaftalen”. Recordere.dk deltog i den konference, og hovedparten af informationerne i denne artikel stammer da også derfra.
Konkurrencen Tanken bag den kommende udvidelse af det digitale sendenet, DTT nettet, er at øge konkurrencen indenfor levering af TV til danskerne. For mange vil det være første gang, at der kommer et reelt alternativ til det de har i dag. Den konkurrence vil give større fokus på både indhold og pris, både i den nye og i de eksisterende tilbud. Og konkurrencestyrelsen håber, at der også vil komme større konkurrence indenfor pakketering. Altså adgang til flere og mindre TV-pakker end de fleste har i dag.
Digitalt TV – Ikke HDTV Der hersker en stor forvirring om digitalt tv i befolkningen, hvor der ofte sættes lighedstegn imellem digitalt tv og HDTV (High Definition TV). Det er muligt at sende og modtage HDTV også, men digitalt tv lige nu er først og fremmest helt almindelig tv kvalitet (kaldet SDTV = standard tv).
Mærkerne
Selv på mærkningen er der forvirring. De fleste har nok hørt om ”HD Ready” mærket, som er nogle minimumskrav til displays (TV / projektor) for visning af HDTV. For at repetere hvad det dækker over: HD Ready
I praksis siger dette mærke intet om hvordan displayet er til at vise HDTV Den teknologiske udvikling har ført endnu et mærke med sig. Det hedder ”HD Ready 1080P” og her bliver kravene til displayet strengene. Udover at opfylde de krav som stilles til et HD Ready display, så skal 1080P displayet også kunne: HD Ready 1080P
Så selvom 1080P mærket ikke i sig selv er nogen garanti for bedste billede, så er kravene dog så meget strengere at muligheden for en tilfredsstillende gengivelse er markant bedre end for det gængse ”HD Ready” mærke. HD TV Det tredje og sidste mærke er noget anderledes. ”HD TV” er navnet til trods, et nyt mærke man vil til at sætte på digitale modtagere der kan modtage og gengive HDTV. Det kunne være digital modtageren til kabel-tv eller satellit-tv. HD TV mærket er dermed endnu mere forvirrende end de to første. Netop fordi det kun sættes på produkter, der slet ikke er TV.
Analog TV slukker – Hvad nu ? D. 31/10 2009 slukker de gamle analoge TV-sendere herhjemme, og herefter kan man kun modtage signalerne digitalt, hvis man hører til de ca. 500.000 husstande der modtager TV (DR1, TV2 og lokal-tv) via egen antenne (ikke parabol). Dette område hersker der også stor forvirring om. Men har man kabel-tv eller satellit i dag, så vil det fortsætte som hidtil. Har man egen antenne, skal man ud og købe en digital modtager (en settop box) der kan modtage og dekode de digitale signaler. Alternativt investere i et TV med digital tuner, af den rette type. Med kabel-tv tænkes på de store udbydere. På mindre fællesantenneanlæg vil der sandsynligvis ikke være råd til at konvertere alle kanalerne til analog, så de overgår formentlig til digitalt tv. Kontakt foreningen i god tid, hvis de ikke selv informerer om planerne.
Digitale tunere ? Der findes forskellige digitale tunere afhængig af typen af digitalt tv.
Læs evt. artiklen: Introduktion til digitale tunere
Boxers vision Forleden blev svenske Boxer udpeget som gatekeeper, dvs. bestyrer af den kommende kommercielle udvidelse af det terrestriske digitale sendenet DTT nettet (digitalt tv via sendemaster på landjorden). Det er Boxers vision at digitalisere Danmark, altså levere digitalt TV til hjemmet, til sommerhuset, til computeren og på farten i bil og på mobil.
Udvidelsen af DTT nettet I dag er det allerede muligt at modtage digitalt tv terrestrisk, hvor der er adgang til DR1, DR2, TV2 og DR Update/Tegnsprog. Denne "pakke" kaldes teknisk set for ét MUX (et multipleks af tv-kanaler). Fra slutningen af 2009 åbnes der yderligere 4 MUX:
Alle de fire nye MUX sendes i MPEG-4 (mod MPEG-2 i dag). Hvad det betyder for modtagelsen beskrives i særskildt afsnit. På de 3 MUX som Boxer råder over har de forpligtiget sig til at sende i alt 29 tv-kanaler. Disse inddeles i 16 programpakker, hvilket betyder at det bliver muligt at abonnere på lige de kanaler som interesserer. Dette næsten frie valg af tv-kanaler bliver den store nyskabelse herhjemme. Dem der kun interesserer sig for DR1, DR2, TV2 og nogle få andre kanaler, kan til den tid slippe billigere i abonnement. Boxer har fravalgt HDTV. Årsagen er at HDTV fylder meget mere end SDTV, og med kun 3 MUX til rådighed ville det fylde uforholdsmæssigt meget. Og selv med 2 HDTV kanaler, ville Boxer ikke kunne konkurrere med kabel-tv og satellit-tv på det område. Med 29 kanaler på 3 MUX, vil der i gennemsnit være ca. 1,8 Mbit/s til hver kanal. Boxer venter selv at dette er nok til at sikre en tilstrækkelig kvalitet. Kritikere mener det er for lidt. Men uanset hvordan tallene vendes og drejes, så er det ikke på kvaliteten at Boxer kommer til at tage kampen op. Deres force er høj tilgængelighed og lavere priser. Det er i øvrigt ikke Boxer der skal drive de 2 public service frekvenser, MUX 1 og MUX2. Den del vil ligge hos selskabet Digi-TV, som er det selskab ejet af DR og TV2 i fælleskab der hidtil har drevet den eksisterende del af DTT nettet. Men Boxer skal samarbejde med Digi-TV om bl.a. EPG (TV-guide) og hardware specifikationer.
MPEG2 – MPEG4
Dette betyder at en meget stor del af eksisterende hardware ikke kan modtage de nye TV-kanaler til den tid. Men de vil fortsat kunne modtage MUX1 (DR1, DR2, TV2 og Tegnsprog) som hidtil – dog kun frem til år 2012. Boxer vil dog tilbyde en løsning, som kan bruges i ca. 300.000 eksisterende TV og DVD optagere (læs mere om den her).
Kodningen af betalings-tv vil baseres på Viaccess.
Surround lyd Lyden vil være op til en forhandling med TV-stationerne, så derfor kan der ikke siges noget generelt om den del endnu. Men det ventes at den nye codec til MPEG-4 kaldet HD-AAC vinder frem. Dette fordi den åbner mulighed for tabsfri udsendelse af surround lyd, uden at det fylder ret meget i MPEG-4 signalet (sammenlignet med de anvendte standarder i dag). HD-AAC er bagud kompatibel med MPEG AAC lyd. Det betyder at modtagere der ikke forstår det nye lydformat, vil kunne afspille det som normal stereo i stedet.
DVB-T2 En ny standard indenfor digitalt terrestrisk TV kaldes DVB-T2, og den åbner mulighed for endnu flere kanaler per MUX. I England har de planlagt første MUX som bruger DVB-T2. Men herhjemme tiden er knap. Boxer skal på kort tid etablere et stort digitalt sendenet, og samtidig ønsker de adgang til de mange modtagere på markedet i dag der vil kunne modtage Boxer med et modul, og den løsning virker ikke med DVB-T2. Så selvom Boxer ikke på nuværende tidspunkt har meldt noget officielt ud om DVB-T2, så virker det ikke sansynligt at de går den vej. Det er direkte mod deres øvrige strategi.
Kvalitetssikring af modtagere I forbindelse med indførslen af DVB-T herhjemme, har mange oplevet digitale modtagere der opførte sig forkert. Det kunne være undertekster der blev vist forkert, eller helt udeblev. Digitalt TV er komplekst. Derudover er der mange problemer med HDCP (High bandwidth Digital Content Protection) som skal beskytte indholdet (signalet) på vejen imellem boks og display mod uaftoriseret brug. For at imødekomme dette, vil Boxer udgive specifikationer til fabrikanter af digitale modtagere. Samtidig vil Boxer tilbyde certificering. Boxer har i dag et test-center i Sverige, som certificerer modtagere til det svenske DVB-T. Dette test-center vil fremover også bruges, til kvalitetssikring af modtagere til det danske marked. For at fremme interessen for certificerede produkter, vil Boxer tilbyde provision til butikker der sælger et Boxer certificeret produkt sammen med et Boxer abonnement. På denne måde ”tvinges” butikkerne til at tage stilling, og der kommer forhåbentlig større fokus på de apparater som er testet og godkendt til brug herhjemme.
Hjælp til installationen Boxer vil hjælpe kunder i gang ved at tilbyde:
Derudover uddannes sælgerne, via et omfattende e-learning program over internettet.
Mobilt TV Boxer råder over et 4. MUX (MUX6) fra udgangen af 2010. Planen er at dette skal bruges til mobil-tv, altså TV der udsendes til mobile enheder. Det kunne være mobiltelefonen, TV i bilen eller håndholdte TV i byen eller på stranden. Da mobil-tv typisk ses på mindre skærme behøver opløsningen og kvaliteten ikke være lige så høj som de øvrige MUX. De regner derfor med at kunne tilbyde ca. 30 TV kanaler ad den vej. Målet er at være næsten landsdækkende udendørs og opnå en 37% dækning indendørs. Dette er ikke muligt med de eksisterende sendemaster alene, så her vil Boxer etablere flere mindre hjælpesendere rundt omkring i landet.
Fremtiden for TV markedet i almindelighed Denne artikel har holdt fokus på udvidelsen det digitale sendenet. Men man kan ikke tale om det, uden også at tale om kabel-tv, satellit-tv og øvrige varianter som fiber, internet og IP-TV. Kunderne på de øvrige platforme vil ikke mærke nogen ændringer på modtagelsen, alt vil være ved det gamle også efter 2009. Men de vil nok mærke ændringer på tilbud og udbud. Fordelingen af TV modtagelse er i dag:
YouSee har lavet denne prognose frem til år 2011, der viser de enkelte platformes andel af det samlede marked:
Et sted hvor de øvrige virkelig kan lægge en afstand til Boxer, er på antallet af TV-kanaler og ikke mindst på HDTV. Til at illustrere forskellen i kapacitet imellem kabel-tv og DTT nettet, gav direktør for YouSee, Niels Breining, disse tal:
Men selvom analog TV fortsætter uændret mindst 10 år endnu på YouSee kabel-TV, regner de ikke med at løbe tør for plads. Niels Breining regner i øvrigt ikke med at sige ja, til flere nye SDTV kanaler på YouSee kabel-tv. Alle nye kanalforslag skal som udgangspunkt være HDTV. YouSee ser også forskellige aktive tjenester og Video On Demand som fordele ved kabel-tv. På satellit området gav administrerende direktør fra Canal Digital, Jens B. Arnesen, disse eksempler:
Så der skal ikke den store hovedregning til, at både kabel-tv og satellit-tv har fordele når det kommer til kapacitet og kvalitet. Canal Digital tilbyder i skrivende stund allerede 9 HDTV kanaler. Kvaliteten er 16 Mbit/s i MPEG-4.
Fremtidsmulighederne for mere digitalt tv? Lige nu er der kun de 6 MUX som er afsat til terrestrisk digitalt tv. De 2 til public service. 3 til Boxer SDTV, og 1 til Boxer mobil-tv. Udover dette råder Danmark over yderligere 2 MUX, hvor det sidste dog først frigives når Polen slukker deres analoge sendere i år 2015. Men fra politisk side er man tilbageholdende med at beslutte hvad de MUX skal bruges til. Som man siger, udviklingen går så hurtigt. Men måske kommer der en yderligere udvidelse af DTT nettet senere, måske bruges de frekvenser til helt andre ting. Det kan kun fremtiden vises. Hvis du spekulerer over hvad det kunne være af andre ting så er en af mulighederne, at i hvert fald den ene frekvens kan hjælpe et landsdækkende trådløst internet til at få hurtigere data downstream.
Fremtidsmulighederne for Boxer? Boxer vil helt sikkert gå nogle gode år i møde, hvor der bliver rift om produkterne på hylden. Men på sigt må man forvente, at de manglende muligheder indenfor HDTV bliver en hæmsko for den videre udvikling. Når HDTV for alvor slår igennem, så vil Boxer stå tilbage som leverandør af niche TV.
Men Boxer ventes at få en stor rolle indenfor mobil-tv, og som supplement til public service kanalerne hos alle de der ikke har adgang til digitalt tv fra andre platforme, eller bare ikke vil betale for store dyre abonnementer. Og så er der jo altid mulighed for, at kombinere et Boxer abonnement med eksempelvis et satellit abonnement. Det ene udelukker ikke det andet. Selvom det det kun er ca. 20% af hustandende som modtager deres primære TV via egen antenne, så regner man med at det er hvert 3. TV herhjemme som fødes fra egen antenne. Dette når alle stueantennerne tælles med i statistikken. Det potentielle marked for Boxer er derfor nærmere 1.500.000 TV-apparater. I hvert fald indtil udbydere af kabel-tv og satellit-TV finder frem til en måde, hvor på de kan udbrede deres dyre digital-tv abonnementer, til flere TV indenfor samme husstand. I dag skal man enten købe et komplet abonnement mere, et til hvert enkelt TV-apparat i hjemmet, eller købe ekstra kort som måske er billigere men bestemt ikke gratis. Så Boxer har en god mulighed, for at blive førstevalget til husets mange øvrige TV apparater.
Kommentarer og spørgsmål til denne artikel Da det er et stort komplekst emne, har vi valgt ikke at have de direkte kommentarer på denne artikel. Istedet er der oprettet et emne i forummet, hvor spørgsmål besvares og emnet kan uddybes. >> Debat i forummet om denne artikel << Faldt du over en fejl i artiklen, så skriv til os via kontaktsiden | |||
|
|||
Se også:
|
|||
| ANNONCE: |












