Forside * Nyheder

Spotify kommer nu til Philips Smart TV


Er man ejer af et Philips-tv med Smart TV-funktion, kan man nu skrue op for den gode musik.


Spotify er nemlig netop blevet føjet til de apps, der ligger på Philips Smart TV-platform, dog kun modeller, der er blevet sendt på gaden i år.


Det sidste gælder dog ikke for den Cloud TV-tjeneste, som Philips annoncerede på IFA-messen for et nogle måneder siden. Den kan også bruges på 2012-modellerne, og er netop blevet aktiveret.


Med den kan man streame hundredevis af netkanaler, ifølge Philips selv. En anden Cloud-funktion, der nu er tilgængelig på disse tv-modeller, er Cloud Explorer, der giver én mulighed for at streame video, se billeder og høre musik direkte fra sin Dropbox.


Og hvis man har lyst til at læse dokumenter på sin fjernsynsskærm, kan man angiveligt også få lov til det.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.