Forside * Nyheder

DR udvider på smartphone, tablet og smart-tv


 


Danmarks Radios net-portal for TV, DR NU, opdateres i år. Med ny teknik, mobil-apps og adgang fra Smart TV.


DR er på vej med en større opgradering af deres net-tv platform, DR NU, og det arbejde ventes færdigjort inden sommer.


Oprindelig var premieren sat til dette kvartal, men arbejdet med at opdatere DR NU kommer til at fortsætte henover første halvår af 2014. Det skriver MediaWatch.


Første synlige skridt blev taget december måned, hvor amerikanske Akamai tog over som streaming-leverandør for DR NU. Det har betydet en forbedring af stabiliteten på DR’s on demand Net-TV og Hbb TV.


Til juni bliver DR NU gjort tilgængelig fra Smart TV og der kommer TV-apps til smartphone og tablet. De nye apps vil give adgang til mere indhold fra DR TV. 


?Vi er i gang med at sikre, at mere af det indhold, DR sender, også bliver tilgængeligt på DR NU. Det sker ved, at vi sikrer os rettigheder til mere og mere af det indhold, vi broadcaster, så det også kan ses på DR NU”, fortæller Michael Arreboe, kanalchef for dr.dk, til MediaWatch.


De nye apps til smartphone, tablet og smart-tv ventes klar til juni.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.