Forside * Nyheder

Creek Evolution CD/DAC



Galleri: Creek Evolution 50CD


 


Creek lancerer nu Evolution 50CD, en kombineret CD/DAC som følgesvend til den deres Evolution 50A forstærker.


Evolution 50CD er en moderne konstruktion, der er designet til at møde den “nye” hifi-verdens krav til fleksibilitet, brugervenlighed, design og ikke mindst lydkvalitet.


Evolution 50CD er konstrueret som en dedikeret D/A konverter, der kan fødes af en af de fem digital-indgange, eller fra det indbyggede CD-drev. På indgangssiden tilbydes to coax-indgange, der begge er galvanisk adskilt fra kilden for at mindske støj og forstyrrelser i signalet. De flankeres af to optiske Toslink indgange, der ligesom coax indgangene understøtter op til 24 bit 192 kHz.


Den asynkrone USB indgang er ligeledes galvanisk adskilt, så eventuelle stel-problemer fra computeren ikke får indflydelse på hifi anlæggets lydkvalitet. USB kredsløbet er monteret på et separat board, med mulighed for fremtidige opgraderinger.


Selve konverteringen fra digitalt til analogt signal håndteres af to Wolfson 24/192 DAC chips, der arbejder i en ægte dual-differential kobling, som betyder at afspilleren kan levere et fuldt balanceret signal via XLR udgangene. De analoge kredsløb bliver strømfødt af en såkaldt toroidal transformer, der leverer en ekstremt stabil strøm til de forskellige kredsløb.


Signalet fra slot-in CD drevet leveres til DAC´en via en separat clock, i stedet for at bruge en clock integreret i drevet. Dette giver ifølge Creek en lavere jitter, end hvis man havde benyttet den integrerede clock.


Displayet i Evolution 50CD er ligesom i 50A forstærkeren et sort/hvidt OLED display, med en meget høj kontrast og skarphed som gør det nemt at aflæse displayet i alle typer af belysning, og fra lang afstand. Afspilleren leveres med en system-fjernbetjening der kan betjene hele Evolution serien.


 


Pris og tilgængelighed


Creek Evolution 50CD koster kr. 8.999,-


Er klar til levering nu.


Find nærmeste forhandler hos distributøren KC Audio.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.