Forside Emner Spil fokus

Spilanmeldelse: Alien: Isolation


 


Et nyt Alien-spil har ramt os. Vi er hoppet i rumdragten og tager et kig på nyeste skud på stammen i Alien franchisen


Året er 2137 eller 15 år siden at Ellen Ripley aktiverede selvdestuktionen af USCSS Nostromo og blæste den væmmelige xenomorph (alien) ud af sin ?escape pod?. Hun håbede at ?nogen? ville finde hende relativt hurtigt (og de fleste ved så hvordan det gik?).


I de mange følgende år har Ellen Ripley?s datter, Amanda, søgt efter svar og spor der kunne lede hende på sporet af hendes forsvundne mor. Hun arbejder nu for Weyland-Yutani (ja, dem der gør alt med en bagtanke), og en dag får hun beskeden at Nostomo?s sorte boks er blevet fundet og at den nu er på en rumstation ved navn Sevastopol.


Sammen med et lille team bestående af Samuels, højerestående chef hos Weyland-Yutani, og Taylor, advokat hos samme, drager hun afsted for måske endelig at finde ud af hvad der er sket og hvor hendes mor måtte befinde sig.


 



 


Sevastopol


Ved ankomsten til Sevastopol er intet som det burde være? rumstationen har taget tydelig skade og kommunikationen er ikke-eksisterende. Et mislykket forsøg i at rum-vandre til rumstationen efterlader Amanda alene på Sevastopol og hendes to teammedlemmer formodentlig døde eller svævende hjælpeløse i det tomme rum.


Sevastopol viser sig at være mere eller mindre forladt og ved at logge ind på terminaler og computere viser det sig at stationen er mere eller mindre ?ikke-operationel? og at der er opstået en form for lovløshed og dermed en masse problemer. I sin søgen på hjælp møder vi Axel der afslører at endnu en fare lurer i mørket ? en dræber!


Han indvilliger i at hjælpe mod at få en plads på Amandas skib men han får aldrig sin plads på skibet da han ? ufrivilligt og på særdeles dramatisk vis ? introducerer Amanda for den ubudne gæst!


Ud over den fæle xenomorph er der også andre trusler at forholde sig til.


De mennesker der stadig er på Sevastopol koncentrerer sig primært om overlevelse og har de et våben har de en tendens til at skyde først og spørge?slet ikke. Og så er der ?the working joes? ? firmaet bag Sevastopol?s discount udgave af Weyland-Yutani?s menneskelige robotter (som Ash og Bishop i filmene). Som udgangspunkt gør de dig ikke noget men følger du ikke firmaets regler og robotternes advarsler kan du regne med en rimelig smertefuld og øjeblikkelig henrettelse.


Du kan dog vriste dig fri og forsøge at flygte og gemme dig, det er bare uhyggeligt svært for robotterne giver ikke bare op uden videre. Farerne er mange og i rummet kan ingen høre dig skrige?bortset fra vore ven xenomorphen (mere om det senere).


Scenen er sat til en spændende og intens jagt på hjælp og svar, og intenst det lover jeg jer at det bliver! Og jeg lover jer også at som sædvanlig er de store chefer i Weyland-Yutani på ingen som helst måde til at stole på når det drejer sig om xenomorph.


 


 


 


SHHHH?.stille, ikke larme


?The working joes? og menneskerne på Sevastopol kan være en udfordring at ?håndtere korrekt? men ikke umuligt. Xenomorphen på den anden side er en helt anden snak. For det første er den blevet tildelt en form for AI (kunstig intelligens), og det udmønter sig bl.a. i at den ikke har et specifikt bevægelselsmønster men aktivt leder efter dig.


Du kan ALDRIG vide hvor den er og hvornår den pludselig står bag ved dig, du må lytte, holde øje og bruge din bevægelsessensor for at estimere dens lokation. Selv dens måde at lyde på kan give dig en indikation på om den leder eller aktivt jager.


Det er vanvittigt nervepirrende at snige sig rundt i det snævre gange og forvente at den dukker op rundt om hvert eneste hjørne. Og når jeg siger snige så mener jeg SNIGE! At den aktivt jager dig betyder at høje lyde, løb, konflikter med mennesker og robotter osv. alt sammen tiltrækker dens opmærksomhed, og en endt konflikt med en anden person kan straks starte en ny med xenomorphen. Og det skal lige nævnes at enhver konfrontation med den ender med din død! Så undgå konflikter, det ender sjældent godt. Og i øvrigt består dit arsenal af MEGET sparsomme ?våben?; et stykke værktøj, et par nødblus, hjemmestikkede røgbomber o.lign. der egentligt ikke rigtigt gør nogen egentlig skade.


Hvordan i alverden undgå/overlever jeg så, tænker du!? Hvis du ikke kan kæmpe må du aflede! Xenomorphen reagerer som sagt på lyde, syn, lugte m.m.. så brug evt .dine genstande til at aflede dens opmærksomhed mens du sniger dig forbi ? en flashbang-granat sender den f.eks. brølende afsted ned ad gangene efter granaten mens du sniger dig om hjørnet bag den.


Du kan også vælge at gemme dig i skabe, under borde osv. men husk lige den der AI, for gør du for meget af det samme vil den begynde at huske hvor du f.eks. gemmer dig oftest og så er det løb kørt. Det er i virkeligheden ikke så nemt at overleve at blive jaget af en alien hvis speciale er jagt og død!!!


Som sagt er det vanvittigt nervepirrende og voldsomt intenst at snige sig rundt på Sevastopol, især når man ikke må larme overhovedet ? faktisk er det nok et af de mest intense og nervepirrende spil jeg til dato har spillet.


 



 


SHHHH, og jeg mener det altså!


Med dit PlayStation kamera kan du nyde to ?sjove? features i Alien: Isolation. For det første kan du ved fysisk at flytte din overkrop få Amanda til at kigge rundt om det hjørne hun gemmer sig bag. Det er en sjov feature og det fungerer faktisk ret præcist og er med til at hive dig yderligere ind i spillet. Jeg er eksempelvis yderst forsigtig når jeg læner mig til siden for bare lige at kigge en lille smule på bæstet mens det leder efter mig.


Den anden feature er dog den fedeste! For har du aktiveret den vil lyde DU og evt. andre i nærheden af din PlayStation blive en aktiv del af spillet. Ringer din telefon pludselig mens du spiller vil xenomorphen i spillet høre det og straks sætte retning mod Amanda. Det er en vildt fed feature og gør kun spiloplevelsen endnu mere intens, og når lyset er slukket og den eneste lyd i din stue er xenomorphen der langsomt kravler i en skakt over dit hoved så bliver det fandme uhyggeligt du!


 


AUTENTISK STEMNING


Stemningen i Alien: Isolation er forrygende! Lydsporet er fedt og ligeså intenst som resten af spillet, stemmeksuespillet er også rigtig godt og grafikken giver et særdeles autentisk indtryk. Men det bedste af det hele er: Hele pakken!


Alle dele passer virkelig godt sammen og man føler sig virkelig hensat til en delvist forladt rumstation hvor døden lurer i skyggerne, faktisk føler jeg at jeg befinder mig midt i en del af det univers som Ridley Scott præsenterede med Alien i 1979! Virkelig fedt!!!


Der virker også meget autentisk at du ikke ved noget som helst om det sted du er, de ting du finder og den situation du befinder dig i. Som eksempel kan du fremstille forskellige ting der ? måske ? kan gøre det nemmere at overleve.


Du ved bare ikke om det virker eller hvordan før du har prøvet det, der er ingen forklaringer eller tutorials, du må f.eks. bare smide en EMP granat og se om det virker. Eller du kan via paneler ?flytte? strøm så nogle højtalere begynder at skratte eller en alarm går af og så håbe at det er nok til at aflede den grimme alien.


Men omvendt kunne du komme til at aktivere højtaleren lige over dit hoved?


 



 


BUNDLINIEN


Fedt, intenst, spændende, uhyggeligt, stemningsfuldt?og lidt frustrerende. Oven i alle de roser jeg giver Alien: Isolation kan der måske kommes lidt malurt i bægeret.


Der kan være langt mellem savepoints og det sker altså at vores ven pludselig dumper ned foran dig og bum, så er du død og skal starte ved sidste savepoint.


Det øger selvfølgelig spændingen og ens koncentration når man ikke har gemt sit spil i et stykke tid og lettelsen er stor når man får gemt, men at skulle genspille noget igen og igen (fordi jeg tænker: her har jeg jo været, jeg ved hvor jeg skal hen, så jeg løber da?ikke en god idé) kan være frustrerende.


Og så kommer spillet måske for nogen til at virke lidt langt når al gang foregår i ?stealthmode?. Jeg synes ikke det gør noget men nogen vil måske blive lidt utålmodige med alt det snigeri!?


Men når alt kommer til alt så er det som sagt nok det mest intense og nervepirrende spil jeg endnu har spillet! Og så glæder jeg mig til at læse hvad Ridley Scott synes om det, for han har efter sigende fået det første eksemplar af spillet 🙂


KARAKTER: 9/10


 


-kommer til PC, PS3, PS4, Xbox 360, Xbox One

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.