Forside * Nyheder

Sony Android TV får streaming PlayStation


 


Når det nye Android TV fra Google dukker op i de første TV til næste år, vil det hos Sony være i kombination med streaming spil fra PlayStation Now.


Google TV slog aldrig an, men til næste år kommer Android TV som internet-gigiganten har store forhåbninger til.


Det må ikke forveksles med Philips Android TV, der – i de nuværende tv-modeller – er en “normal” Android bygget ind i et Philips TV.


Google Android TV blev annonceret i sommers og de første TV vises frem på CES-udstillingen til januar.


Sony er blandt de producenter der kommer med Android TV, og rygterne siger at de kombineres med streaming spil fra PlayStation Now. Det skriver Mobile Geeks.


PlayStation Now gør det muligt at streame PlayStation-spil uden en spillekonsol. Med en game-controller tilsluttet TV’et kan der spilles PS2 og PS3-spil, streamet fra nettet. Lige nu er PlayStation Now kun tilgængelig som beta i USA, men den ventes snart at udbrede sig til flere lande. Hvem ved, måske holder Sony tjenesten tilbage netop for at kunne udbrede den sammen med deres nye TV.


De nye Sony TV skulle også have Remote Play, så der kan games på mobile enheder. Så TV’et fungerer som en “moder-konsol” for PlayStation-spil til Sonys smartphones og tablets.


Derudover skulle TV’et også kunne streame PS4-spil til skærmen, hentet fra en PlayStation 4 et andet sted i hjemmet.


Udover Sony, så er Sharp og Philips også på ved med Google Android TV i næste års modeller.


Men med hele PlayStation-universet indbygget også, der ligner Sony en tv-producent der for alvor vil skille sig ud fra mængden i 2015, og give tv-køberne noget de ikke finder hos konkurrenterne.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.