Forside * Nyheder

Jes Dorph forlader TV3 Sporten


foto: TV3 Sport


 


Champions League bold skal på jagt efter en ny vært. Jes Dorph stopper efter denne sæson.


Efter tre succesfulde år er partnerne enedes om at gå hver til sit, når den igangværende sæson slutter om seks måneder.


“Jeg er ekstremt glad for at dække Champions League. Det har været ? og er stadig ? enormt sjovt, og jeg har lært en masse. Men jeg er et nysgerrigt menneske, som gerne vil prøve endnu mere i min efterhånden lange karriere”, fortæller Jes Dorph-Petersen.


Når Champions League-finalen afvikles den 6. juni 2015 på det olympiske stadion i Berlin og markerer sæsonens sidste store fodboldevent, bliver det samtidig sidste gang man kan opleve Jes Dorph-Petersen i rollen om ankermand.


“Vi har igennem nogen måneder talt med Jes om fremtiden. Han og vi er enige om, at begge gerne vil i en ny retning”, lydet det fra TV3s sportschef Peter Nørrelund.


For Jes Dorph markerede skiftet fra TV2 til TV3 og Champions League for tre år siden et stort retningsskift i karrieren. Efter mange år som nyhedsvært stod den på fodbold på fuld tid.


“Der er heldigvis masser af fodboldkampe og masser af tid, inden jeg slutter på TV3, hvor jeg har haft en fantastisk periode med alle de dejlige kolleger. Jeg kommer sgu nok til at savne dem alle sammen ? og Champions League”, slutter Jes Dorph-Petersen.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.