Forside * Nyheder

Nyt på Spotify: Tryk for en forsmag


 


Spotify er klar med en ny funktion, som de kalder Touch Preview. Hør en forsmag, på et nummer med et tryk.


At lytte mange musiknumre igennem, for at finde de helt rigtige til festen eller playlisten, kan være en tidskrævende proces. Men nu gør Spotify det nemmere.


De kalder det “Touch Preview”, en ny hurtig måde at få en forsmag på musikken. Blot tryk på album-coveret, og hold fingeren fast dér, imens spilles en forsmag af musikken.


”I årtier har musikelskere skulle anvende nogen lidt klodsede måder at undersøge sange, albums og spillelister på”, siger Sten Garmark, VP for produkter hos Spotify, og fortsætter:


”Med Touch Preview løfter vi oplevelsen ved at gå på opdagelse i musik og tilbyder vores lyttere en unik og helt ny måde at vælge musik på. Det betyder, at man skal bruge mindre tid på at finde den perfekte sang, men i stedet kan bruge tiden på faktisk at lytte til den.”


Det har aldrig været nemmere at opbygge din egen samling af yndlingssange.


Kan du lide hvad du hører på “forsmag”, så kan du nu gemme sangene til “Min Musik” med et enkelt swipe til venstre. Vil du sætte nummeret i kø til afspilning, så lav et swipe til højre i stedet.


På videoen herunder demonstrerer Spotify hvordan det virker.


 


 


Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.