Forside * Featured

Stream løs mobilt hele sommeren, TDC gi´r

-


Stream løs fra det danske sommerland uden ekstra mobil-regning. Illustration: recordere.dk

 

Bare kør løs med streaming fra sommerlandet. TDC, YouSee, Fullrate og Telmore slipper mobil-data fri de næste 3 måneder.

Fra i dag og tre måneder frem kan mobilkunder i TDC-selskaberne frit bruge løs af data – uden at skulle tænke på regningen.

Det er en kampagne der skal give eksisterende kunder mulighed for at afprøve det nye mobil-netværk som TDC nu har fået bygget færdigt. Et mobil-net der for nylig blev kåret som “Danmarks bedste” af Teknologisk Institut.

“Vi har aldrig haft et hurtigere og stærkere netværk og det skal vi være rigtig stolte af. Men det er ikke nok kun at tale om det, vi vil også gerne bevise det overfor vores kunder og samtidig belønne dem for at være hos os”, fortæller Frederik Sjørslev Søgaard, direktør i TDC Privat, og fortsætter:

“Vi ønsker at dele vores stolthed med vores eksisterende kunder. Jeg kan ikke komme i tanke om en bedre måde at fejre Danmarks bedste netværk på, end at give mulighed for selv at prøve det”.

 

Stream alt det du vil

Tilbudet gælder mobilkunder der i dag har data inkluderet i deres nuværende mobil-abonnement hos TDC, YouSee, Fullrate eller Telmore.

Også TDC’s erhvervskunder får fjernet deres dataloft.

Der er ingen tilmelding. Det eneste, I som mobilkunder skal gøre er: Stream film og tv-serier, hør musik og internetradio, send emails og surf på nettet.

Alt det I vil, så sørger TDC, YouSee, Telmore og Fullrate for automatisk og ubegrænset data.

Kampagnen begynder i dag d. 27/4-15 og slutter 31/7-15.

 

Bemærk at tilbudet kun gælder data-trafik i Danmark og ikke roaming i udlandet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.