Alverdens musik i din stue
  
4. november 2008 - recordere.dk - Pressemeddelse
Del på Facebook   

Denne gang kommer ulven. Umiddelbart ser det i hvert fald ud til, at der nu er god grund til at høre efter, når endnu et nyt selskab fortæller, at vi roligt kan smide cd’erne på loftet, hvor de kan ligge og putte sig med de lp’er, vi i en del år har talt om at få overspillet til computeren.
 
For ikke mindst lp’erne bugner jo af god musik, som mange af os forbinder med et hav af følelser fra vores ungdom.

”En undersøgelse viser, at 51 procent af alle mennesker mener, at musik er den bedste form for underholdning. Det er fordi, musik er så nært knyttet til følelser og så godt til at gemme og fremkalde minder,” siger Thomas Chr. Melskens.
 
Han er idémanden bag produktet TouchDiva, som en gang for alle vil gøre op med den måde, vi lytter til musik på. TouchDiva består først og fremmest af en trykfølsom fladskærm, der enten kan hænge på væggen eller stå på en medfølgende fod. Skærmen er holdt i et sort design, der leder tankerne hen på B&O, hvilket ikke er helt tilfældigt.

Indbygget i skærmen er en B&O forstærker, og så snart der er tilsluttet strøm, højttalere og internet til TouchDiva, er der for 75 kroner om måneden fri adgang til al digitaliseret musik fra alle de store pladeselskaber i verden – dermed også al musikken fra de gode gamle lp’er.

Ti minutter så spiller den
TouchDiva er først og fremmest designet, så den er nem at bruge. Der er kun to knapper, en til at tænde og slukke, og en reset-knap til at gendanne de oprindelige indstillinger, hvis noget en dag går galt.

”I dag skal man nærmest have en ph.d. for at købe et fladskærms-tv, så for os har det været vigtigt at lave noget elektronik, som alle kan finde ud af. Første gang min søn fik fat i vores B&O-fjernbetjening derhjemme, brugte vi en hel weekend på at reprogrammere den, så vi kunne se fjernsyn igen. Via internettet kan du godt ændre på indstillingerne på din TouchDiva, men hvis du ikke kan få den tilbage til oprindelig indstilling på 30 sekunder ved at trykke på reset-knappen, så er der noget galt, og så skal du sende den tilbage til os,” siger Thomas Chr. Melskens.

Et andet vigtigt punkt for folkene bag TouchDiva er, at det skal være nemt at komme i gang.  ”Ti minutter efter du har taget den ud af kassen, hører du musik. Min mor vil da sikkert stadig ringe og bede mig bore huller i væggen, så den kan komme op at hænge, men hun kan sagtens selv få den til at spille musik,” siger Thomas Chr. Melskens.


Kender din musiksmag
TouchDiva har indgået aftaler med alle de store pladeselskaber og abonnementet giver adgang til mere end 2 millioner musiknumre i alle genrer. Hver dag kommer der cirka 200 nye numre til, for aftalerne betyder også, at en ny cd er tilgængelig hjemme i stuen samme dag, som den kommer på gaden.

Når der kommer en ny cd med en af dine yndlingskunstnere, kan det endda tænkes, at TouchDiva automatisk vil fortælle dig det, når du kommer hjem og tænder for den. For maskinen er intelligent forstået på den måde, at den lærer din musiksmag at kende og automatisk foreslår nye numre eller kunstnere i samme kategori, som du plejer at lytte til.

”Vi analyserer dine lyttemønstre, og hvis du lytter til let tilgængeligt klassisk musik, kan vi hjælpe med at identificere andet klassisk musik, der ligger tæt på, så du kan udvide din musikhorisont. Jeg lytter selv til meget klassisk og har brugt 20 år på at finde min smag – vi kan hjælpe med at skyde genvej,” siger Bo Løje Haaber, der er adm. direktør i virksomheden bag TouchDiva.

Analysemetoden er også med til at forfine søgningen, når brugerne er på jagt efter et nyt nummer.

”Når så mange millioner musiknumre er tilgængelige, er det svært selv at vide, hvad man har lyst til at høre. Derfor vil vi vide noget om dig for at forbedre din musikoplevelse. Det betyder også, at hvis du søger på George Michael, er der en chance for at det nummer, du gerne vil høre, havner øverst på listen. Eller hvis du søger på Martin, ved den om du mener Martin fra X-factor eller Dean Martin,” siger Bo Løje Haaber.

Ingen computere i stuen
Det er også muligt at lytte til radio på TouchDiva’en. Og da den er tilsluttet internettet, er udvalget af radiostationer langt større end med en antenne eller via kabelnettet. Dermed er der faktisk ingen undskyldning for ikke at smide stereoanlægget samme vej som cd’erne.

”Vores produkt henvender sig til mennesker, som er presset på tid, elsker musik, og går op i at have et pænt hjem. De kan nu smide deres gamle stereoanlæg ud sammen med alle cd’erne,” siger Bo Løje Haaber.

I dag findes der en række produkter på markedet, som gør det muligt at høre musik fra computeren via stereoanlægget, selv om computeren står i et andet rum. Men de kræver både at der står en tændt computer et sted i huset, og musikken er lagt ind på computeren.

Her adskiller TouchDiva sig både ved, at den ikke er afhængig af nogen computer, at al musikken er tilgængelig for alle, og det ikke er nødvendigt at have nogen som helst tekniske kundskaber for at få den til at virke. Men vigtigst af alt er, at musikken igen kommer ind i stuen og er let tilgængelig.

”Mange af de vigtigste ting i vores liv er forbundet med musik, men musik glider lidt ud, når vi får karriere og børn. Og hvis jeg endelig sidder en aften med konen og skal høre noget af det musik, der fremkalder alle minderne, skal jeg finde den bærbare computer frem og lede efter nummeret på internettet. Så tikker der lige en mail ind, og inden musikken er fundet og computeren tilsluttet anlægget, er jeg pludselig på arbejde, og hun er gået i gang med noget andet,” siger Bo Løje Haaber.

Se mere om TouchDiva her.

Del på Facebook
  

Se også:
  • Touchdiva blev tavs   (11. maj 2010)
    Firmaet bag musik streaming anlægget Touchdiva er gået konkurs.
 ANNONCE:
 Seneste kommentarer
  • thumb
    Torben
    26-09-2009 13:50
    Kære alle. Det lyder fantastisk med alle musiknumre for 75 kr om måneden.Det lader også til den er bygget brugervenlig. Jeg vil gerne have svar på et spørgsmål. Hvor god er gengivelseskvaliteten sammenlignet med med et godt gammelt stereoanlæg. Da jeg var ung i 70erne gik mine kammerater meget op i en masse tekniske specifikationer. Er det muligt fra nettet at gengive kvalitetten i optimal kvalitet, eller hvad. hilsen torben
  • thumb
    joe
    24-06-2009 02:43
    anonym du er en idiot, der er IKKE indbyggede højtalere i TouchDiva! det er en B&O Icepower forstærker...du skal tilslytte dine egne højtalere
  • thumb
    Carsten
    02-02-2009 12:27
    Jeg har også bestilt en Touchdiva, og hvis den IKKE skulle holde, havd den lover, har man altid 14 dages returret ifølge købeloven.
  • thumb
    Zemmifobi
    06-01-2009 00:00
    Dette produkt er på ingen måde at sammenligne med home servere eller TDC Play. Når man først EN gang har prøvet at have -stort set- hele verdens musiksamling til rådighed UDEN download, så er man solgt. Hvis I ikke tror på mig så prøv Rhapsody eller Y!Jukebox on demand. Musik download er død - streaming er fremtiden. Men man skal prøve det før man forstår...
  • thumb
    Henrik P.
    28-11-2008 00:00
    Forøvrigt er det samme udbyder de bruger hos TouchDiva, som TDC også bruger til deres PLay: http://www.basepointmedia.com/ Så det vil faktisk sige at hvis man er TDC kunde og køber en TouchDiva, så betaler man faktisk for sin musik 2 gange...;-)
  • thumb
    Henrik P.
    28-11-2008 00:00
    Jeg er enig med B.Larsen: Lav en Homeserver. Importer/installer TDC Play nøglerne på serveren. Download det musik du gider via Play til serveren (gratis når du har TDC abn.). Nu kan musikken streames ud til alle PC'er, Mediacentre og whatever i huset - selv Ruko Soundbridge streamer musikken fra serveren uden problemer. Ægte multiroom setup uden abn. Glem smarte løsninger som denne TouchDiva. En HTPC/Homeserver-løsning vil altid være teknisk overlegen og MEGET mere fleksibel/fremtidssikret.
  • thumb
    floks
    18-11-2008 00:00
    Prisen på 75 kr. pr. mdr. holder nok heller ikke længe..
  • thumb
    B. Larsen
    06-11-2008 00:00
    Har købt en HP TouchSmart i sidste uge, den holder 100%, og Kris den fandt min synology harddisk med det samme. Hvorfor skal man overhovedet abonnere på musik, når man kan hente 3 millioner numre hos TDC gratis via sit abonnoment. Man skulle nok have undersøgt markedet først, så ville man heller ikke have skrevet, at det var en verdensnyhed :) Og hvis den er henvendt til kvinderne, så burde den have været pink :D
  • thumb
    C.Hahn
    06-11-2008 00:00
    Til alle de fortvivlede, kan jeg så sige med 100% sikkerhed at der ikke er svindel eller anden form for "fusk" i dette firma.
  • thumb
    Simsalabim
    06-11-2008 00:00
    "Thomas Chr. Melskens, der er idémanden bag TouchDiva og bestyrelsesformand i Capital Partners, som er TouchDivas moderselskab." Moderselskabets hjemmeside: http://www.capitalpartners.dk/ Hvis man tjekker telefonnummeret, kan man på dgs.dk, se: Capital Partners Under Stiftelse A/S Cvr.dk: http://www.cvr.dk/Site/Forms/PublicService/DisplayCompany.aspx?cvrnr=31576164 Umiddelbart er det nok smart at se tiden lidt an. Men produktet virker helt klar spændende, hvis det de skriver holder.
Ny kommentar >>>

ANNONCER:

ANNONCE:

Se også:
Flere anmeldelser >>  

Nyhedsbreve tilmelding
Navn :
E-mail :
Vælg abonnement :
Fælleskøb & tilbud
Nyheder
Recordere.dk generelt
Mere >>

Flere artikler >>