B&O lancerer Beovision 10
  
19. oktober 2009 - B&O / recordere.dk
Del på Facebook   

 

På et stort internationalt pressemøde i København mandag, blev den nye B&O darling lanceret. Beovision 10 er navnet på det nye TV.

Der er tale om B&O's nye "baby", BeoVision 10, i første omgang i en 40" udgave. Et nyt TV designet helt fra grunden, både i det ydre og i det indre.

Teknisk set er det et LCD TV med LED bagbelysning, det som andre fabrikanter fejlagtigt kalder et LED TV. Et slank fjernsyn, der oser af Bang & Olufsen stil, og et TV der formentlig ville pynte i de fleste stuer. Skabt til både TV-bord og vægophæng, og hænger det på væggen glider ophænget ind bag TV'et så det hænger helt fladt ind til væggen når det er "parkeret".

BeoVision 10 er Bang & Olufsens version af en vægmonteret fladskærm. Hver eneste detalje i designet er gennemtænkt med henblik på vægplacering, og samtidig har det været afgørende at sikre den fantastiske lydkvalitet - selv når det gælder et så slankt fjernsyn som dette", forklarer Product Manager Heidi Hausted Fredberg.

Bang & Olufsens nye 40" Full HD-fjernsyn er en LED-baseret LCD-skærm med 200/240 Hz, som ifølge B&O leverer en imponerende billedkvalitet takket være de sidste nye teknologier. Billedopdateringshastigheden på 200/240 Hz og den sofistikerede bevægelseskompensering er bare to af de teknologier, som gør billederne på denne LCD-fladskærm skarpere og mere "glidende" end nogensinde for B&O's TV produkter.

Men ud over den visuelle oplevelse byder dette slanke kunststykke - ifølge B&O - på en imponerende lydkvalitet. Under skærmen sidder en integreret stereohøjttaler bag et farvet frontstof. BeoVision 10 har integrerede surround sound- og DVB-HD-modul, elektroniske gardiner og et omfattende tilslutningspanel, hvor du kan tilslutte hele fem ekstrahøjttalere og få en komplet surroundopsætning.

BeoVision 10 vægmonteres ved hjælp af et diskret hængsel, som kan fastgøres på venstre eller højre bagside. Dermed bliver det muligt at vippe fjernsynet ud fra væggen i en 45-graders vinkel, så det vender perfekt - for dig.

 

 

Diodebaseret LCD-teknologi giver slankt design

Det slanke design af BeoVision 10 er lykkedes for B&O ingeniørene takket være brug af den nyere teknologi, hvor der bruges LED-lys langs kanten af skærmen til bagbelysningen af LCD displayet, og ved at integrere chassis og højttalere under skærmen. LED-lysenheden er udstyret med ca. 300 hvide lysdioder, som sidder rundt langs skærmens kant, og et optisk "lysstyringssystem", som sørger for at fordele lyset fra dioderne jævnt over hele skærmen.

Forsiden af BeoVision 10 er dækket af en glasskærm, med mulighed for en avanceret antirefleksbehandling, og indrammet af to højglanspolerede aluminiumsprofiler, der danner en for- og en bagside.

Designeren har udforsket forskellige overfladebehandlinger og vinkler for at få skærmen til at syne så stor som muligt, og de to aluminiumsprofiler er vinklet på en måde, så de kun fylder en meget lille del af fjernsynets samlede glasoverflade. Resultatet er ét stort stykke kvadratisk sort glas, som er med til at fremhæve indtrykket af BeoVision 10 som et kunststykke på væggen, uanset om det er tændt eller slukket.

Det slanke udseende fremhæves yderligere af den buede bagprofil, som reflekterer væggens farve og får det til at se ud som om, at rammen er en del af væggen. Rammen er delt i en for- og en bagprofil, hvilket får fjernsynet til at fremstå endnu smallere. Faktisk er bagprofilen næsten usynlig, selv når man ser fjernsynet fra siden.

Kombinationen af glas, højglanspoleret aluminium og en kulsort skærm gør BeoVision 10 til et ekstremt stilfuldt fjernsyn - i alle slags omgivelser.

 

Banebrydende akustik

Selvom BeoVision 10 er et fladskærmsfjernsyn, er lyden alt andet end flad. I kabinettet sidder et aktivt, tovejs stereohøjttalersystem med centerbas og egen basport, mens diskant- og mellemtoneenhederne sidder i et separat trykkammer. Med denne banebrydende basportløsning har Bang & Olufsens akustiske ingeniører taget udfordringen op - og sejret - ved at skabe fantastisk lyd i et slankt fjernsyn. Basportens munding sidder bag skærmen, hvilket forbedrer basgengivelsen, idet eventuelt støj fra basporten dæmpes af skærmen. Alle tre højtalerkabinetter er ophængt i gummibøsninger for at minimere uønsket kobling af kabinetvibrationer til resten af TV'et.

 

Vælg selv højttalerfarven

Fjernsynets stilfulde sorte glasoverflade brydes kun af det rektangulære frontstof til højttalerne. Det farvede frontstof er omgivet af glas, hvilket får det til at se ud som om, at stoffet svæver over glasoverfladen. Vælg selv mellem sort, hvid, sølv, mørkegrå, blå og orange. Frontstoffet sidder fast ved hjælp af magneter, så du kan nemt skifte farve, når du har lyst.

 

Pris ?

Prisen på BV10-40 er såvidt vi har fået oplyst kr. 43.495,- uden kontrast glas og 49.495,- med det specielt coatede frontglas.

 

 


Se den øvrige del af artiklen på de andre sider

Brug navigeringen til højre her nedenfor til at bladre.

På næste side:  Fotos af Beovision 10 på B&O pressemødet

Del på Facebook
  

Se også:
 ANNONCE:
 Seneste kommentarer
  • thumb
    Simsalabim
    28-10-2009 23:02
    Det er da skønt, at der bliver taget godt imod det. Jeg tror personligt fortsat ikke på, at det bliver en succes og en lidt hoverende henvisning til en artikel få dage efter release beviser næppe noget. Men jeg ville da elske at tage fejl :-)
  • thumb
    BeoBrian
    28-10-2009 12:17
    Jeg vil lade dette link være den eneste kommentar. Jeg tror skeptikerne kan få lidt ro i maven nu: http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=10693048
  • thumb
    Higher
    25-10-2009 21:02
    Nååå, så er jeg mere rolig og tager selvfølgelig det hele i mig igen :o) Det ligner nemlig heller ikke recordere.dk at gøre sådan! Klart mig der ikke er vågen, og så er det helt afgjort på plads med en undskyldning til "sitet" selvfølgelig... Dog tager jeg ikke i mig, at det ikke er pænt, hehe.
  • thumb
    Max
    25-10-2009 16:10
    At højtaleren er indbygget er da flottere end at have en løs center, eller påklistrede højtalere på siden, som det ses hos mange mærker. Hvis højtalerne skal være usynlige i et tyndt Led-tv bliver lyden derefter.
  • thumb
    Lars (Admin)
    25-10-2009 14:21
    @Higher - Din kommentar er ikke slettet. Det er blot kun de seneste 10 kommentarer som vises her. De resterende 70-80 kommentarer kan ses, ved at åbne kommentar-vinduet og bladre med næste/forrige knapperne.
  • thumb
    Higher
    25-10-2009 13:37
    Jeg synes, det er dårlig stil, at Recordere sletter min kommentar, bare fordi jeg skriver, om folk ikke kan se, hvor grimt det fjernsyn er?? Har I aktier i B&O eller hvad? Men hvad skal vi dog med sådanne nogle firkantet skærme? Jeg ville blive vanvittig af at se på det... Til gengæld der deres nye telefon MEGA fed!! Thumps up for den!
  • thumb
    Lars (Admin)
    25-10-2009 13:04
    @Alle - Det virker som om i taler forbi hinanden generelt her. Nogle taler om hvor gode B&O produkterne er, og andre om de udfordringer B&O har som virksomhed, hvor det de seneste år har været svært at omsætte kvaliteten af produkterne til en finansiel succes. Men Knud og andre, der bliver ved med at hænge i den debat om B&O som firma: Det er ikke forummet til det her, dette er en produkt nyhed. Altså snak om produktet - ikke om alt andet for produktet uvedkommende.
  • thumb
    Lars (Admin)
    25-10-2009 13:00
    @Axel Rose - Du blander dog tingene sammen nu. Loewe har jo finansiel succes, de har overskud som en af de få spillere på markedet for forbrugerelektronik lige nu. Det firma der var ude i en konkurs var ikke Loewe, men dem der betjener Loewe i DK, SE og FI. Altså en distrubutør, og årsagen er som du ganske rigtigt nævner nogle settop bokse i Finland, noget der intet har med Loewe at gøre.
  • thumb
    Axel Rose
    25-10-2009 11:02
    Sådan Mcenterfreak, sikke en god kommentar, hvis man ikke har noget at sige kan man altid komme med en så lav kommentar
  • thumb
    Axel Rose
    25-10-2009 11:01
    Blot lige for at rette din kommentar Knud. Man kan vel ikke kalde Loewe som et firma i fremgang. De har afviklet alle deres specialbutikker her i Danmark, og kun enkelte Expert og få uafhængige holder fast i deres produkter. Loewe er i den grad presset efter Bang & Olufsens nye produkter som BeoVision 8-40, BeoVision 732 og 7-40 hvor man kan nøjes med at købe den som skærm, uden 7-1/7.2 højttaleren og uden stand. Så rammer 7-32/7-40 direkte ned i det lille hul som Loewe har forsøgt at udfylde med middelkvalitets produkter, som ikke lever op til de nævnte specs. Derudover røg de på røv og albuer med deres Settop boks satsning og Finland, så man må sige de er en leverandør i ligeså meget knæ som B&O har været. Deres nyeste produkter er gengangere som nyeste produkter de sidste 2 år. Det kan godt være de har vist et overskud i deres regnskab, men det er ikke altid et tegn for at de er på vej videre i den rigtige retning. Apple er ligeledes presset fordi det eneste de sælger i en rentabel antal er iPhone og iPod, men det holder ikke i længden, de har endnu ikke formået at slå hul på deres MAC område. De laver fede produkter, men kvaliteten er altså ikke høj nok. Læg mærke til de mange uheld med sprængte iPhones i Frankrig. Det er usandsynligt alvorligt, hvis et af díne eneste succesprodukter, har så markant en fejl.
Ny kommentar >>>
 ANNONCE:
ANNONCE:
Støt os på Facebook

SENESTE OVERSKRIFTER

Flere nyheder >>
ANNONCE:
ANNONCE:

Nyhedsbreve tilmelding
Navn :
E-mail :
Vælg abonnement :
Fælleskøb & tilbud
Nyheder
Recordere.dk generelt
Mere >>