CES 2010: Toshiba - This is it!
  
26. januar 2010 - recordere.dk
Del på Facebook   

 

 

Toshiba demonstrerede de mange muligheder med deres Cell TV, der giver TV'et samme CPU power som en PS3.

Toshiba har taget en kraftig CPU, en af de såkaldtge Cell processorer, og bygget dem ind i deres nye TV modeller. Formålet er at skabe TV der - ligesom PlayStation 3 - er mere fremtidssikrede fordi de kan udvikle sig efter behov.

En Cell processor som den Toshiba bruger har 8 kerner på hver 3,2 GHz og yder 200 GFlops. Det er 10 gange kraftigere end en "standard" desktop PC, og omkring 143 gange kraftigere end "almindelige" flasskærms-TV !

 


Toshiba Cell TV - med trådløs mediabox

 

Fremtidens krav til mere CPU kraft

Hvad vil Toshiba så benytte al den CPU kraft til? Det samme som Sony, da de planlagte PS3, at have kræfter nok nu som i fremtiden. Altså at skabe en platform, der kan følge med til det hele.

Allerede nu tales 3D, som stiller dobbelt så høje krav til hardwaren som almindelige fladskærms-tv. 3D er 2 stk. Full HD signaler samtidig, der begge skal udsættes for den ypperste billedbehandling. Det næste bliver 4K, som er 4 gange Full HD.

Og tænk så på 4K 3D, som vel følger derefter, så er det 8 gange Full HD som TV'et skal kunne håndtere realtime. Og det skal måske foregå i 480 Hz fremfor 60 Hz, så skal der bruges 64 gange processorkraft, sammenlignet med et almindeligt Full HD 1920x1080p TV.

Og læg dertil advancerede 3D bearbejdning af 2D signaler - realtime.

Toshiba arbejder da også allerede på mere advancerede funktioner som automatisk farvekalibrering efter rummets farvetemperatur. Om dagen er daglyset måske 8k Kelvin, meget blåligt lys, om aftenen måske 3k og varmt hyggelys. Istedet for ISF's to indstillingen, en for dag og en for aften, kan TV'et selv tilpasse farverne så de matcher rummets farver, lys og lysets farvetemperatur.

Jo, der er rigeligt nu som i fremtiden, der kan udfordre selv en kraftig Cell processor som denne.

Toshiba har skabt en TV platform med luft til at udvikle sig. Så man netop ikke behøver skifte TV hvert 2. år for at følge med, men blot løbende kan få opdateringer til TV'et via nettet.

 

 

Toshiba demonstrerede realtime 2D til 3D konvertering

Når TV'et får CPU power som en PlayStation 3, så giver det helt nye muligheder for realtime billedbehandling. Toshiba viste mulighederne frem, med et TV der konverterede 2D video og fotos til 3D, mens vi betragtede dem.

Det bør dog tilføjes at flere producenter talte om 2D til 3D konvertering på årets CES, også uden brug af Cell processor. Man skal derfor nok mere se den løsning, som noget der - i kraft af dens enorme styrke - vil kunne udvikle sig i kvalitet over tid.

Kvaliteten af "3D som opskaleret 2D" er ikke det samme som ægte 3D, men det giver en større dybdevirkning, og algoritmerne er næppe heller færdigudviklede endnu. Men fordelen ved at det laves realtime i selve TV'et, er jo at man selv bestemmer, og kan slå det til og fra efter behov.

Bemærk at videoen er uredigeret og på engelsk, og at det ikke er muligt at gengive 3D oplevelsen på video. Men for at give en fornemmelse af mulighederne i fremtidens TV apparater. Selve præsentationen starter 30 sekunder ind i videoen.

 

 

 

Del på Facebook
  
 ANNONCE:
 Seneste kommentarer
  • thumb
    dieseldk
    31-01-2010 21:14
    Er det ikke et 4k tv eller var det bare et rygte inden CES
  • thumb
    supermule
    31-01-2010 15:42
    Mogle bud på hvad sådan en fætter kommer til at koste i str. fra 50" og op?
  • thumb
    JF
    29-01-2010 10:56
    Først og fremmest er Cell processoren meget mere end en PS3. Det er da strålende at der er nogen der finder ud af det! Men Toshiba har jo aktier i projektet så de ved det jo. Tanken om at få et TV der kan køre APPS og som kører med software komprimering giver håb for fremtiden. Så vil det lettere kunne understøtte alle mulige formater MPEG4, JPEG, DivX osv. Man er ikke begrænset til de ting som firmaet tror er fremtiden den dag de leverer TVet - de kan fortsætte med at udvikle det. Se på LG annonceringerne på CES - de har lært lektien. Det er fremtiden. Mit TV er allerede outdated da det kun understøtter DLNA, men ikke kan køre APPS.
  • thumb
    Anonym
    27-01-2010 08:24
    @Lars (Admin) med din seneste spådom, så tror jeg ikke der er nogen grund til at være social i det virkelige liv. Du får jo næsten alt hvad du har brug for. Jeg kan ikke se hvilken grund til at alt skal være i et tv. Den nævnte opløsning kræver en skærm som det almindelige hjem ikke har brug for. Det handler om den kommercielle verdens behovsstyring så de miljøbevidste får et nyt forbrug.
  • thumb
    Søren
    26-01-2010 21:27
    Hvis man vil have det fulde udbytte af et fuld Hd tv skal man helst ikke sidde længere væk fra skærmen end ca 2 m for en 50" skærm. Hvis man så fordobler opløsningen til 4K, og stadig ønsker at sidde 2 meter fra skærmen, skal denne op og være omkring 100 tommer i diagonal. Det er nok i overkanten for de fleste, men man ved vel aldrig.
  • thumb
    Michael
    26-01-2010 20:02
    Det ville jo være smart have boksen med al regnekraften og alle tilslutninger, og så have et billigere panel, som kan udskiftes efterhånden som de får bedre farver, bliver tyndere og større og får højere opløsning.
  • thumb
    Lars (Admin)
    26-01-2010 17:36
    @Henrik B - Personligt tror jeg at 4K opløsning er på vej, også til de "almindelige TV". Ikke lige i år, men indenfor få år. Dette fordi TV apparaterne bliver større og større, og anvendelsen bredere og bredere. At du ikke med dagens brug af TV'et kan se behovet, kan skyldes at du ikke har prøvet at se internet på et 4K display. Fotografier, bykort og den slags. Opløsning kan man aldrig få for meget af, og jeg er sikker på at du om 10 år vil finde 1920x1080 for "fesent" at se på, når du sidder med det 80" display og checker verden ud. Eller nok nærmere forskellige billeder af verden. En del af billedet er måske live tv (i full HD opløsning), en anden del er en videosamtale hvor der på en 3. del præsenteres forskellige ting til samtalen. En 4. del af skærmen viser måske trafik, vejr og kurser. En 5. del af ... osv. opløsningen skal nok komme i brug, også til ting som du slet ikke kan forestille dig lige nu, men som om 5-10 år virker ligeså naturlige som internet i dag. Eller også sidder du i morfar lænestolen, bakker på piben, og ryster på hovedet af "ungdommen" med rædselsfulde 4K TV ;-)
  • thumb
    Lars (Admin)
    26-01-2010 17:10
    @Anonym - De her Toshiba Cell TV er helt nye. Blev vist frem på CES udstillingen, og kommer senere på markedet i USA. Hvornår vi ser dem herhjemme vides ikke, men nok senere på året.
  • thumb
    Persen
    26-01-2010 17:02
    Umiddelbart lydder det da som et meget godt TV de kommer med der fra Toshiba, men jeg tror de skal revidere designet på selve boksen til TV'et for ikke at få for mange problemer med Panasonic, i designet ligner den ekstremt meget min gamle Panasonic NV-HS800 VHS maskine.
  • thumb
    Anonym
    26-01-2010 17:00
    så er toshiba den mest fornuftige producent p.t. for den forbruger som ikke ønsker at skifte tv ud så tit?
Ny kommentar >>>

ANNONCER:

ANNONCE:

Se også:
Flere anmeldelser >>  

Nyhedsbreve tilmelding
Navn :
E-mail :
Vælg abonnement :
Fælleskøb & tilbud
Nyheder
Recordere.dk generelt
Mere >>

Flere artikler >>