Nu kommer Loewe Mediacenter
  
2. marts 2010 - Loewe / recordere.dk
Del på Facebook   

Loewe lancerer nu et mediecenter, et intelligent Audio-/Video-/Medie- og Multiroom system.

Det nye Loewe Mediacenter afspiller; CD, DVD, FM- og DVB-radio, Internet radio, USB, iPod, iPhone og musikfiler fra netværk. Systemet har desuden fuld system-integration til Bluray-afspiller Loewe BluTechVision Interactive.

Mediacenteret lanceres i Reference og i Individual serierne. I Reference serien er systemet med DR+, og i Individual serien findes systemet i en variant både med og uden DR+. DR+ varianterne er udstyret med musikarkiv og backup-funktion.

Loewe Mediacenter integrerer sig med Loewe Multiroom løsninger, og her gør Mediacenteret det, kort fortalt, muligt at afspille forskellig musik i hjemmets forskellige rum - men fra samme anlæg og styret med én fjernbetjening, der naturligvis også kan bruges til at betjene Loewes fladskærms-tv.
 
Designet er i den velkendte Loewe stil, der bedst betegnes som elegant og minimalistisk, i kvalitets-materialer som glas og børstet aluminium.

 

I brug
 
Betjeningen af Mediacenteret er enkel og intuitiv. Mediacenteret er forbundet direkte med Loewe tv´et via HDMI-tilslutning, og tv´ets skærm benyttes på en nem måde til visning af lyd- og billedkilder.

Med fjernbetjeningen navigeres legende let i musiksamlingen eller der foretages en søgning af musiknumre på Internet radioen eller en af de mange andre tilgængelige musikkilder. Alle lydkilder kan desuden streames til andre rum i huset, hvor afspilning sker med Mediacenteret som det centrale system.

Mediacentret kan også betjenes via fjernbetjeningen Loewe Assist Media med OLED-display, både det primære rum og i de ekstra rum, man måtte ønske at udvide systemet med.

På fjernbetjeningens OLED display vises, på samme måde, som på tv´et i det primære rum, alle informationer om de aktuelle musikkilder, herunder musiktitel, kunstner, cover art og mange andre relevante oplysninger om f.eks. en valgt cd.

I et Multiroom system, hvor man kan distribuere musik til andre rum i huset, er det ligeledes muligt at benytte Loewe Mediacenter i kombination med produkter fra andre producenter.

 

Placering

Det kan placeres på væg, på bord eller på gulv. Som standard leveres Mediacenteret med et vægbeslag. Ophængt på vægbeslag er Mediacenteret 74 mm dybt.

Som ekstraudstyr fås to typer standere. En funktionel bordstand, samt en elegant gulvstander (billedet ovenfor) hvis der ønskes en mere spektakulær og iøjnefaldende placering i rummet.

 

 

Pris og tilgængelighed

Loewe Individual Mediacenter fås fra kr. 27.999,- (ekskl. DR+) og er i butikkerne fra marts.
 
En pakke med Individual Mediacenter, DR+ og Loewes BluTechVision interactive blu-ray afspiller vil i en introduktionsperiode kunne købes til kr. 34.999,- (normalpris kr. 41.998,-).

 

Kilde: Loewe

Del på Facebook
  
 ANNONCE:
 Seneste kommentarer
  • thumb
    Waf
    03-03-2010 20:56
    How det var jo egentlig thumbs down
  • thumb
    Waf
    03-03-2010 20:55
    Normalt synes jeg Loewe er super lækkert, men der er noget ved designet der ikke signalere det jeg ønsker af et "desingprodukt" som Loewe. Det er pænt, men det siger mig hverken mere eller mindre end det Philips, Sony, Samsung osv. disker op med. Det er ellers normalt præcis det, som tiltaler mig ved producenter som Loewe og B&O. Jeg kan ikke altid lide B&O's design, men de prøver at gå nye veje. Nogle gange rammer de ved siden af, men ofte er det super flot. Kan ikke udtale mig om det funktionelle eller kvaliteten, men designet kan ikke bære prisen. Smag og behag :)
  • thumb
    Anonym
    03-03-2010 15:07
    Om så jeg vandt de 75mill. i lotto i aften, ville jeg ikke købe dette såkaldte overpriced mediecenter
  • thumb
    Anonym
    03-03-2010 08:04
    Det store problem er at få et BluRay drev,der kan placeres lodret. Det er der ikke særlig mange producenter der laver endnu, i den kvalitet som Loewe ønsker.
  • thumb
    Lars B
    02-03-2010 19:20
    Det er SKIDE flot, men 27.995,- ?! Hvad er det jeg ikke forstår? Det er et mediecenter... men hvordan kommer sådan et til at koste næsten 28000 slag? Hvilke komponenter er det der gør det så dyrt?!
  • thumb
    JJ
    02-03-2010 14:52
    Ser flot ud - en værdig afløser for B&O - kongen er død - længe leve kongen.
  • thumb
    pilehave
    02-03-2010 13:30
    DR+ er bare en harddiskoptager. Jeg synes Loewe skulle have gået hele vejen og proppet BluRay-delen ned i deres Mediecenter i stedet for en so-so "link" idé. I øvrigt er det lidt tamt at lancere et Meidecenter som ikke har harddisk som en valgmulighed. Men pænt er det da og brugergrænsefladen er sikkert eksemplarisk.
  • thumb
    Ananas
    02-03-2010 12:54
    Men hvad er DR+. Efter beskrivelsen lyder det bare til at være en harddisk. Men et medieacenter uden harddsik, giver vel ikke nogen mening?
  • thumb
    Anonym
    02-03-2010 12:19
    Et godt lån i banken, så har du sikkert et godt mediacenter.
  • thumb
    lars B
    02-03-2010 11:37
    27.995 for et mediecenter, med en smule multirumsstyring? Er det mig der har tabt sutten?!
Ny kommentar >>>

ANNONCER:

ANNONCE:

Se også:
Flere anmeldelser >>  

Nyhedsbreve tilmelding
Navn :
E-mail :
Vælg abonnement :
Fælleskøb & tilbud
Nyheder
Recordere.dk generelt
Mere >>

Flere artikler >>