Samsung, fra ælling til svane |
|||
2. maj 2010 - Lars Ladingkær |
|
||
Indledning Det er ikke helt fair, at omtale det gamle Samsung som en ælling. Der er tale om en gammel hæderkronet koreansk familievirksomhed, grundlagt i 1938. Dengang et lille handelsfirma, elektronikken kom til senere i 1960'erne. Men der er alligevel paralleller til H.C. Andersens velkendte eventyr, om den grimme ælling der blev til en smuk svane. Samsungs forvandling startede i slutningen af 80'erne, da Lee Kun-Hee som 3. søn af Samsungs grundlægger Lee-Byung-Chull kom til. Op til det punkt var Samsung mest kendt for elektronikprodukter, hvis fornemste kvalitet var at de var billige. Gerne billigere end konkurrenterne på verdensmarkedet. I 1993 tog Lee Kun-Hee plads i stolen som bestyrelsesformand i familievirksomheden. Dette med store ambitioner. Han så gerne Samsung blive lige så dygtig som kollegerne fra Japan, der med Panasonic og Sony i spidsen allerede havde på det tidspunkt indtaget verdensscenen for forbrugerelektronik. Samsung skulle også være et globalt elektronik brand som man regnede med.
Samsungs forvandling Selve navnet Samsung er dannet af de to koreanske tegn sam, der har betydninger som stor, mange og stærk. Og sung, der betyder noget ala udstrålende godhed. Sam-sung er altså kraft og styrke, til støtte og nydelse. Med Lee Kun-Hee i spidsen, fandt Samsung sin egen indre kraft og styrke over de følgende år. Processen med forvandlingen var i gang, og herhjemme oplevede vi den snart indenfor IT produkter som fladskærme til computere. Da TV apparaterne begyndte at blive flade, var Samsung med. Firmaet blev en betydende faktor på det marked, og i 2005 kom kronen på værket. Det måske største tegn på den succes der var skabt, for nu kunne Samsung også kalde sig verdens største elektronikleverandør. Japanerne havde måttet afgive tronen til koreanerne.
Samsung som brand har nu en større værdi end Sony, Panasonic, Philips og de øvrige. Og Samsungs markedsværdi er nu 3 gange større end eksempelvis Sony. Så der er virkelig sket noget, siden Lee Kun-Hees store tanker om fornyelse. De seneste år har Samsung gjort en kæmpe indsats for at løfte designet. Opskriften blev det skandinaviske design, der er kendt for at opfattes som smukt verden over. Så ved at lave designs efter skandinavisk smag, kunne Samsung lancere de samme produkter verden over. Samsung er blevet et hot brand, frontløber indenfor AV produkter. Ællingen er blevet en smuk svane.
I år har Samsung to større nyheder på programmet: 3D og Apps. 3D er den moderne form for 3D, som er markant anderledes end de farvede papbriller kendt fra tidligere tiders 3D i hjemmet. Den moderne 3D benytter aktive briller, og både oplevelsen og kvaliteten af 3D spil og film er stærkt forbedret. Apps er "små" programmer, som det kendes fra smartphones som iPhone og Android. Men her flytter de med ind i TV og blu-ray afspiller, hvor de kan hjælpe med nye funktioner og adgang til forskellige online tjenester. Det kunne være YouSee, der udviklede en App der gav adgang til funktioner direkte i TV'et, som ellers kræver en YouSee boks i dag. Blot et eksempel.
Spørgsmål og svar Samsungs moderne formsprog og materialevalg udspringer af studier i Danmark og det øvrige Skandinavien. Den danske Samsung afdeling har spillet en afgørende rolle i den udvikling. Her fortæller Samsung Danmark, Solvej Lee, om den forvandling Samsung har gennemgået. Hvordan vil du beskrive Samsung og den forvandling som er sket ? "I de seneste år er design sammen med det forspring, som Samsung har inden for teknisk innovation, blevet kendetegnende for os. De dybtgående studier, som er foretaget i Danmark, har haft indflydelse på flere vigtige skridt i Samsungs designudtryk. Vi ser en udvikling mod en minimalisme, hvor elektronikprodukter definitivt ikke blot står for funktion, men også er en integreret del med eget udtryk." Hvor ser du Samsung gøre en forskel i dag ? "Inden for flere områder. Men hvis vi holder os til Samsungs design, kan vi i dag se, at Samsung mere og mere har skabt sig en designidentitet, som spænder over flere produktgrupper: mobiltelefoner, tv, computere og køleskabe. Og det indebærer, at den, som sætter pris på vores udtryk, også kan lære os at kende inden for flere produktområder." Andre producenter bruger designs fra Milano, New York, Tokyo osv. Hvordan opstod ideen til at benytte rødder fra det skandinaviske design hos Samsung ? "Samsung har flere internationale designcentre rundt omkring i verden. Men gennem en tættere og tættere udveksling med designcentre i Korea og i Europa har flere designere været her i Danmark med henblik på kortere eller længere studier. Derudover har vi foretaget dybere undersøgelser af, hvordan teknik anvendes og opfattes i det danske hjem. Det har ført til en positiv spiral, hvor inspirationen har ført til, at flere designere har søgt hertil og også interesseret sig for en udveksling med forskellige danske virksomheder." Kan du beskrive konceptet "Turn on tomorrow" ?
I hvilken rolle ser du Samsung indenfor det nye 3D marked ? "Samsung vil som markedsleder tage de første skridt til at introducere en helt ny oplevelse for tv-seere. Samsung er en pioner. Vi har præsenteret verdens første blue-ray-spiller med 3D. Og derefter også verdens første led-tv med 3D. Når vi nu lancerer markedets første og bredeste serie 3DTV i Danmark, kan vi tilbyde både totaloplevelsen med spiller, film, briller og tv i pakketilbuddet, men også en overraskelse: det er muligt at konvertere et hvilket som helst 2D-indhold på vores nye tv, fra fx tv-udsendelser, dvd og spillekonsol. Med vores nye videoprocessor kan vi simulere 3D." Det lader til at I også vil løfte designet og funktionaliteten på online programmer, de såkaldte Apps. Hvordan ser I det marked ? "Med internet@tv på vores tv tilbyder vi Samsung Apps, Samsungs egen butik for applikationer online. Her er der en hel del programmer, som kan downloades, og der kommer flere. Det er et voksende marked. Både spændende programmer og indhold gør, at tv-seeren har en ny kanal, hvor man finder interessant indhold og en helt ny oplevelse via tv'et. Fx kan du downloade Skype på dit tv. Anskaf dig Skypes kamera, og du kan skype direkte fra dit tv." Hvor langt er I kommet i processen om dansk indhold. Altså danske Apps? "Vi har indledt diskussioner med forskellige samarbejdspartnere. Men det er vores ambition at tilbyde danske applikationer." Vi så på CES at Samsung arbejder tæt sammen med filmselskaberne. Har I overvejelser om at skabe jeres eget film univers ? "Det er klart, at vi arbejder sammen med indholdsleverandørerne. Især når vi står over for lanceringen af fx 3DTV. Men det betyder ikke, at vi begynder at producere indholdet også." Hvor er Samsung Tomorrow? Hvor ser du at virksomheden er på vej hen ? "Jeg ser, at vi betyder noget for alles livsstil; mobilt, hjemme eller på jobbet. At vi øger og forbedrer eller endog forandrer oplevelsen. Kunderne viser os større og større tillid. Og det er vi meget taknemmelige for."
| |||
|
|||
Se også:
|
|||
| ANNONCE: |
-
06-05-2010 00:34@Lars. Jow, pålideligheden ér da blevet bedre, over de seneste tre år, med Samsung. Men de er desværre fortsat at finde i den ringe ende, blandt de kendte mærker... M.v.h. -
04-05-2010 17:40@Henrik B. - Et relevant link, måske bortset fra alderen. Udgivet i efteråret 2007, med den forberedelsestid der er på den slags, er det 3 år gammelt. Og det er jo lysår i denne verden, hvor firmaer kommer og går, og gamle forgår - eller fornyer sig. Denne artikel tager udgangspunkt i Samsung år 2010, med udgangspunkt i de seneste par års fornyelse. -
04-05-2010 17:09Nu vi er ved pålidelighed og Samsung: http://www.taenk.dk/test/fladskaerm/maerkebanken/ -
04-05-2010 11:41Jeg har tidligere haft en Samsung F480 Touchwiz (6 mdr.)og den har virket fint nok, ingen problemer der. -
03-05-2010 23:14Samsung laver nogle fucked up lortetelefoner. Så er det sagt ;) -
03-05-2010 20:24@kskruger. helt enig. Samsungs modeller var blandt de bedste i 2009, like it or not. Jeg forstår ikke hvorfor folk er så ivrige efter at svine samsung til. -
03-05-2010 14:51@Lennon. Korrekt. :o) Deres mobiler har også ry for at være noget skrald. Mit Samsung "Amerikanerkøleskab" fungerer dog ganske tilfredsstillende (har to). Og så er det skide billigt, hvis man skal have skiftet isskuffen. M.v.h. -
03-05-2010 14:50Lennon, nu har vi jo ikke set nogle test af de nye Samsung LCD/plasma 2010, da de først er ved at komme ud i butikkerne. Men deres B8050 LCD var blandt de bedste LCD'er i 2009. Og deres 50B850 plasma var en hel del bedre end Panasonic V10. -
03-05-2010 14:37Ytringerne her omhandler mest TV . Mig bekendt har Samsung ikke førertrøjen mht billedkvalitet på hverken den ene eller anden teknologi LCD-plasma ? Og heller ikke på elektronik som mobiltlf,BD-afspiller,stereoanlæg, projektor,konsolspil osv - eller hvad ? ? -
03-05-2010 14:27Hovedårsagen til Samsungs succes er efter min overbevisning at de bruger enorme midler til forskning og udvikling (store tocifrede milliardbeløb hvert år). Såvidt jeg husker (kan ikke lige finde en kilde) bruger de mange gange flere midler til forskning og udviklingsomkostninger end deres konkurrenter. Det er altså ikke uden grund at de er først med de nye produkter.
| ANNONCE: |














