iPhone 4: Ingen antennepanik i Danmark
  
22. juli 2010 - mobilsiden.dk
Del på Facebook   

 
Apples udmelding om antenneproblemer i iPhone 4 får ikke teleselskaberne i Danmark til at overveje at udskyde salgsstarten. "Produktet virker fint", lyder det samstemmende.

Over de seneste uger har medierne bugnet af historier om signal- og antenneproblemer på iPhone 4. Problemer som fredag blev bekræftet af Apples overhoved Steve Jobs, der tilbød kunderne et gratis cover, samt muligheden for at returnere produktet, hvis ikke mobilen levede op til forventningerne.

Antennesnakken har dog ikke skabt panik hos de danske teleoperatører, forud for produktlanceringen fredag den 30. juli.

Samstemmende lyder det fra både Telia, Telenor og 3, at planerne omkring iPhone 4 ikke er ændret. Det viser en rundringning, som Mobilsiden.dk har foretaget.

 

Ingen reel betydning

"Vores produkttest-folk siger, at mobilen fungerer fint. Vi har set, at der kan fremprovokeres et udslag i signalvisningen, når man holder der, hvor metalrammen er samlet, men vores tests viser, at det i praksis ikke har nogen reel betydning for kunderne, da det ikke går ud over opkald, SMS'er eller data", siger kommunikationschef Stine Green Paulsen fra 3 til mobilsiden.dk.

Telia har igennem tre uger testet iPhone 4 ganske grundigt, også på steder, hvor netværket har dårlig dækning - dog uden at få nævneværdige andre resultater, end man fik ved samme test på iPhone 3GS eller andre mobiler.

"Vi har ingen bekymring ved at starte salget. I nogle af vores forskellige tests kan vi godt få signalvisningen til at gå lidt ned, men det er slet ikke noget, som vil give et problem for vores kunder", fortæller Michael Bech, salgsdirektør for privatkunde-salg i Telia til mobilsiden.dk.

 

Svagere dækning i USA

Han noterer sig, at snakken om signalproblemerne, primært kommer fra USA, som generelt er kendt for at have en svagere mobilnets-udbygning, end vi er vant til i Danmark.

Hos Telenor er der også ro i maven, forud for iPhone-starten.

"Som de andre teleselskaber har vi også testet iPhone 4 grundigt i vores netværk, uden at kunne finde fejl, der har kunne forårsage tab af opkald eller data", siger Michael Lamberth, afdelingschef for privatmarkedet i Telenor til mobilsiden.dk.

Ingen af de tre selskaber har endnu kendskab til, om også kunderne i Danmark får adgang til "bumper"-coveret eller den bebudede returret.

 

Kilde: mobilsiden.dk

Del på Facebook
  

Se også:
 ANNONCE:
 Seneste kommentarer
  • thumb
    Rechain
    05-08-2010 12:24
    Efter 1 dag med min iPhone 4 (modtog den igår) så har jeg ikke kunne opleve problemer med antennen og dataforbindelsen har været i top på 3G. Selvom stregerne skifter fra 2-4 (hos mig ligenu) og går ned til 1, når jeg dækker for den revne på venstre sider (med vilje) så er der stadig hurtig dataforbindelse. Ingen nævneværdige problemer :) endnu...
  • thumb
    HR,iPhone 4
    29-07-2010 16:48
    Forbrugerorganisationer bekræfter problemer med iPhone 4's antenne............Sage jeg det ikke nok hahahahahahaha http://www.mobil.nu/nyheder/Forbrugerorganisationer-bekraefter-problemer-med-iPhone-4-s-antenne-1.366315.html
  • thumb
    Lars (Admin)
    27-07-2010 01:24
    Nu kom priserne for ulåste telefoner uden abonnement: 4.699 for 16 GB og 5.499 for 32 GB. Og de vil blive solgt igennem almindelige Apple forhandlere også. Det lyder jo positivt, selvom de sikkert vil være svære at opstøve det første lange stykke tid.
  • thumb
    Rechain
    25-07-2010 13:10
    Ja, i det hele taget må vi vente til iPhone 4 dumper ind af døren, før vi maler fanden på væggen :P glæder mig til fredag, hvor der forhåbentligt bliver sat noget igang!
  • thumb
    TobiasKM
    25-07-2010 12:57
    Hvis du ikke rør ved dem vil iPhone4 have bedst signal i så fald ;) Det skal også lige nævnes at iPhone4 skulle kunne opretholde et opkald med lavere signalstyrke end 3GS'eren kunne. Altså med et lavt signal hvor 3GS'eren ville falde ud, der kan iPhone4 holde fast i det :) Så det er ikke all bad. Men igen, personligt er jeg ikke bekymret, og glæder mig også til at få den ind ad døren.
  • thumb
    Jan
    24-07-2010 22:31
    Lars: I lille Danmark er der også steder med dårlig dækning, så dem der bor/opholder sig i disse områder vil højst sandsynlig også opleve dårligere dækning med iPhone 4. Så derfor, se bort fra mastedækning og focuser omkring iPhone telefonen. Stil evt den gamle og den nye iPhone ved siden af hinanden tilfældige steder i landet og aflæs signalstyrken.
  • thumb
    Lars (Admin)
    24-07-2010 20:58
    @Jan - Det er heller ikke mobilnetværkets skyld. Men når mobilnettet dækker dårligere geografisk, med hyppigere ringere signal og huller imellem masterne, så opleves det værre på en telefon med ringere modtagelse (uanset årsag). USA er et enormt stort land, hvor mobildækningen svinger meget mere end herhjemme.
  • thumb
    Jan
    24-07-2010 20:14
    Lars: Jeg ved godt at den gamle og den nye telefon har forskellig antenne design. Men hvis vi tager udgangspunkt fra samme mast og bevæger sig væk fra den, så skulle den nye iPhone tabe forbindelsen før den gamle. Derfor er min pointe, at man ikke kan skyde skylden på dårligt mobil netværk.
  • thumb
    Lars (Admin)
    24-07-2010 14:24
    @Jan - På den nye iPhone er det et andet antenne design. Selve rammen omkring telefonen udgør antennerne (der er en stribe forskellige antenner i sådan en telefon til de forskellige mobilnet, wifi, bluetooth og gps). Så man kan ikke rigtigt sammenligne det gamle iPhone design med det nye, teknisk set er det to forskellige telefoner. Måden antennen i iPhone4 er designet på har fået en del kritik, hvor bl.a. en dansk professor i mobilantenner har været fremme med hård kritik. Årsagen er at antenner virker dårligere når man rører ved dem, og på iPhone4 rører man antennen når man holder telefonen normalt - altså når man holder den som en telefon. Det er derfor at Apple vil levere gratis bumbers, som er gummi rammer til telefonen. I hvert fald til de amerikanske kunder. Herhjemme er det ikke sikkert at den ringere modtagelse betyder noget, da vi har et bedre mobilnet.
  • thumb
    Rechain
    24-07-2010 13:26
    Beklager, at jeg evt. modsiger mig selv nogen steder. Jeg har aldrig været god til at debattere. Så bær over med mig. Desuden har jeg ikke min iPhone 4 endnu, og kan ikke sige noget konkret, andet end at jeg har hørt andre med iPhone 4 i danmark, som ikke viser de store problemer som de har i USA.
Ny kommentar >>>
 ANNONCE:
ANNONCE:
Støt os på Facebook

SENESTE OVERSKRIFTER

Flere nyheder >>
ANNONCE:
ANNONCE:

Nyhedsbreve tilmelding
Navn :
E-mail :
Vælg abonnement :
Fælleskøb & tilbud
Nyheder
Recordere.dk generelt
Mere >>