Billigere fladskærme i sigte |
|||
28. juli 2010 - recordere.dk |
|
||
Hvis WTO får lov til at bestemme, så skal du betale mindre for forbrugerelektronik. I 1996 indgik EU en aftale med WTO der hedder "Information Technology Agreement". I den aftale blev man enige om ikke at sætte importskat på 72 forskellige højteknologiske produkter. Dette for at stimulere handlen med disse produkter. Siden 1996 er der dog sket en hel del, og derfor har EU flyttet nogle af de 72 produkter i aftalen fra "højteknologi" til "forbrugerelektronik". Med den øvelse er det muligt at indkræve 6-14 % i importskat. Netop fordi aftalen kun omhandlede højteknoligiske produkter. Det er bl.a. fladskærme og digitale TV-bokse der har flyttet kategori. Nu har USA, Japan og Taiwan klaget over dette, og WTO giver dem nu ret. Ifølge WTO har EU brudt aftalen, og den dertilhørende importskat er ulovlig. EU har 60 dage til at gøre indsigelse imod WTO's beslutning. EU påstår at produkterne ikke længere kan beskrives om højteknologiske, og at aftalen bør opdateres så den passer til tiderne. Hvis WTO's krav holder, kan vi jo håbe på at vi får billigere fladskærme og andre "højteknologiske" produkter. Er jeg den eneste, der pludselig er glad for skrankepaver ? | |||
|
|||
Se også:
|
|||
| ANNONCE: |
-
30-07-2010 00:46@Frank: Fuldstændig enig, det er bare så meget et lorteliv, vi har. -
29-07-2010 13:29Så længe det kun er staten det går ud over så er det fint med mig. Vi betaler i forvejen rigeligt til staten. Hvis du har 25000kr før skat om måneden, så har du højst 11250kr tilbage når du har betalt skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms på det du køber. Jeg har ikke taget højde for afgifter på de forskellige varer man køber, men det er da skræmmende så meget man skal rippes. -
28-07-2010 16:36De fleste fladskærmsproducenter har jo etableret produktion i Europa, og er derfor ikke underlagt helt samme importmoms. Reglen om importmoms gælder jo også så vidt jeg ved kun på import af færdige produkter og ikke råvarer, så når panelerne produceres i Asien og selve Tv'et samles i Europa, som er man ude over problematikken. -
28-07-2010 13:49Herregud. 6-14% importskat på apparater som der går år imellem man indkøber. Det betaler jeg da gerne for at understøtte velfærdsstaten lidt. Alt den anden slags efterhånden meget udbredte 'skatteangst' betragter jeg som nærigt og selvisk. Jeg syntes f.eks. det var mere relevant at fjerne afgifterne på sunde fødevarer (og regulere dem på det usunde) så man kunne påvirke folk spisevaner positiv (det er satme dyrt at spise sundt!). Og så er jeg faktisk enig i selve idéen og princippet omkring momsfritagelse på højteknologiske produkter for at fremme salget og udbredelsen af disse. Men hvad angår det l**t der generelt dominerer fladskærmsmarkedet i dag, så kan man imho dårligt kalde det højteknologi, ...og der skal såmænd nok blive solgt husaltre alligevel. -
28-07-2010 13:31Anonym: Bliver mælk dårligere hvis momsen blev fjernet? -
28-07-2010 13:28Selvfølgelig vil jeg også spare penge. Men kan jeg så være sikker på at få et godt produkt, som ikke skal opdateres med nyt software? -
28-07-2010 12:56ting bliver vel ikke bedre. Men hvis du skal købe nyt tv lige meget hvad prisklasse ville du så ikke gerne spare 6-14% på det. Det er jo ikke penge som firmaerne mister, pengene går jo til andre steder. -
28-07-2010 12:52Så har vi jo betalt en alt for en pris. Men bliver ting bedre af at få en billigere pris?
| ANNONCE: |









