Forside * Nyheder

Barclays Premier League HD hos Canal Digital


Premier League HD ? 24 timer i døgnet – lyder det seneste tilbud fra Canal Digital


Canal Digitals kunder kan nu tegne abonnement på Barclays Premier League HD. Kanalen byder på samtlige 380 kampe samt masser af magasin- og nyhedsprogrammer fra Premier League hele døgnet. Det er første gang at kanalen fås hos en dansk distributør af tv-signaler.


Barclays dækker Premier League i tykt og tyndt, via studieprogrammer med aktuelle gæster op til hver kamp, fanzone- og magasinprogrammer, som går i dybden med analyser og gæster fra ugens kampe. Premier League udvælger selv, hvilke kampe, der skal sendes live, og sender ca. 180 kampe live under den kommende sæson.


Barclays Premier League HD er en tilvalgs-kanal, der kan købes for 99 kr./md., såfremt man abonnerer på en af Canal Digitals øvrige tv-pakker.


Premier League kan derudover følges hos Canal Digital via Kanal 5 og 6’eren.


 


Kilde: Canal Digital

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.