Forside * Nyheder

Google TV en fiasko


 


De amerikanske forbrugere er så utilfredse med Logitech Revue med Google TV, at der bliver returneret flere eksemplarer end der bliver købt nye.


Da Google TV oprindelig blev afsløret blev det beskrevet som den perfekte kombination af fjernsyn og internettet, men de amerikanske forbrugere har ikke ladet sig imponere af platformen, der pt. ligner en fiasko. Det skriver den amerikanske erhvervsavis Wall Street Journal.


Logitech Revue ramte butikshylderne i USA sidste efterår, men anmelderne var ikke begejstrede, og nu melder Logitech, at der i seneste kvartal blev returneret flere Revue-enheder end der blev købt nye.


 


Prisen sænket til 99 dollars


Formanden for Logitechs bestyrelse, Guerrino De Luca, sagde det bedst forleden, da han på en telefonkonference sagde, at ?der er en stor kløft mellem prisen og brugerens oplevede værdi af produktet.?


Som en konsekvens deraf har Logitech sat prisen ned fra 249 dollars til blot 99 dollars.


De Luca anklager Google for ikke at have levet op til forventninger, men indrømmer også, at Logitech lavede en del fodfejl i forbindelse med lanceringen af et produkt baseret på en helt ny platform.


Anmelderne har kritiseret Google TV-baserede produkter for at levere en usammenhængende, halvfærdig og kompliceret brugeroplevelse. Mange tv-stationer har også blokeret for Google TV, så ejere af Logitech Revue ikke kan streame videoindhold fra deres websider.


En talsperson for Google fortæller, at internetgiganten fortsat vil fokusere på intelligente flad-tv i stuen, og at man planlægger at lancere en ny udgave af Google TV til efteråret.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.