Del p� Facebook
Translate  

Spotify mister støtte
20. november 2011 - Lars Ladingkær


Bløder Spotify som musiktjeneste nu?  (Illustration: recordere.dk)

 

Redaktionel kommentar

Musikstreaming mister støtte fra græsrødder. 234 pladeselskaber trækker sig ud af samarbejdet med Spotify og andre musiktjenester.

Mere end 200 fortrinsvis mindre pladeselskaber trækker nu stikket til Spotify og andre musiktjenester. Det sker i følge Wired.com som følge af en ny rapport, der konkluderer at musikstreaming skader det øvrige salg af musik.

Pladeselskaberne der nu trækker deres musik ud af Spotify, Napster, Simfy og Rdio hører allesammen under distributøren STHoldings, der har fokus på genrene techno, grime, dubstep og bass. I alt er der 238 pladeselskaber i folden, og kun 4 har valgt at blive hos Spotify.

Distributøren STHoldings har udsendt denne meddelelse, hvor de bl.a. skriver:

"Som distributør skal vi gøre hvad vi finder bedst for vores pladeselskaber. Størstedelen af dem ønsker ikke deres musik på sådanne tjenester. De giver en dårlig omsætning og har en ødelæggende effekt på salget. Dertil følger fornemmelsen af, at musikken mister sin originalitet ved udnyttelse igennem en vare med lav eller gratis værdi. Citat fra en af vores pladeselskaber "Lad os holde musikken original, fuck Spotify""

 

Spotify: Vi skaber en meromsætning

Wired har spurgt Spotify om en kommentar til udmeldingen, og en del af deres svar lyder:

"Vi har stærk støtte fra musikbranchen, og selvfølgelig respekterer vi afgørelsen fra enhver kunstner, der måtte vælge ikke at få deres musik på Spotify, uanset grunden. Vi håber dog, at de vil ændre mening. Selve Spotify modellen mener vi fortsat tilføjer hele musikbranchen en stor værdi. Vi har allerede overbevist millioner af forbrugere om det fornuftige i at bevæge sig væk fra at downloade ulovligt, og benytte streaming istedet, og derved skabt en meromsætning for musikbranchen."

Spotify mener altså ikke at det er deres skyld hvis musiksalget falder i almindelighed.

Spotify har dog tidligere været under beskyldinger om for lave provenuer til kunsterne. En af de sager som stadig står i erindringen hos mange daterer sig tilbage til 2009, hvor Lady Gaga fik udbetalt $167 (under 1000 kroner) for mere end 1 mio. afspilninger på Spotify.

 

Mulig interessekonflikt

Musikbladet Music Ally noterer sig, at et af de pladeselskaber der har valgt at forlade streamingmusikken, og i den forbindelse udtale sig kritisk om Spotify, er britiske Blu Mar Ten.

Produktionshuset Blu Mar Ten gav på deres Facebook side udtryk for at de ikke er Spotifys største fans, med en udtalelse der blev indledt med "Ha ha - http://fuckspotify.com" efterfulgt af en forklaring om at de ikke længere ville støtte deres streaming. Meddelelsen er senere slettet igen, men kan læses som en del af Music Ally' gennemgang.

Bag Blu Mar Ten står Leo Wyndham, Chris Marigold og Michael Tognarell. I følge Music Ally er Leo Wyndham identisk med en Apple-direktør af samme navn. Nemlig ham der står for iTunes i Europa.

Spotify anses som en konkurrent til Apple, selvom iTunes endnu ikke selv tilbyder en abonnementsbetalt musikstreaming.

 

 


Spotify udvandes næppe som musiktjeneste nu og her.... (Illustration: recordere.dk)

 

 

Streaming som en forretning

Hvis streaming vitterligt er sådan en dårlig forretning som kunsterne m.fl. gerne vil gøre det til, så kan det undre at musikbranchen selv er gået ind i det.

I følge Techcrunch så ejer de 4 store pladeselskaber selv en del af Spotify nu, med en samlet ejerandel på ca. 18%. Og da pladeselskaberne på den måde, så at sige sidder med på hver side af bordet når der skal forhandles kontrakter, må man jo formode at de er tilfredse med det opnåede resultat.

Der er dog ingen gennemsigtighed med musikstreaming. Aftalerne og de aftalte provenuer holdes hemmelige. 

 

Hvad betyder det for Spotify ?

Har det egentlig nogen betydning for Spotify, at 234 fortrinsvis mindre pladeselskaber smutter.

I det store brede billede gør det ikke, alle hit-numrene vil fortsat være at finde der. Men man kan argumentere med at en musiktjeneste der kun har "næsten alle numre" er ringere end en musiktjeneste "der har alt".

Men musikstreaming står næppe til at stoppe nu, og så bliver det måske ikke nemmere i al evighed at stå udenfor, som et lille band under et lille pladeselskab.

 

Kan Apple vende stemningen ?

Hvem ved, måske vi ser flere af disse mindre pladeselskaber vende tilbage senere, når røgen fra bandet Blu Mar Ten og de andre fortalere imod streaming har lagt sig.

Det skal også blive interessant at følge hvad Blu Mar Ten selv vælger at gøre, hvis Apple en dag kommer med en abonnementsbetalt musikstreaming a la Spotify.

Vælger de mon også at boykotte den, eller bliver det den dag hvor vi vil se dem - eventuelt sammen med andre små pladeselskaber - skifte mening, og pludselig synes om musikstreaming igen?

 

 


Er det mon tid for en SpotifyPod ?  Illustration: recordere.dk

 

Del p� Facebook
  

 ANNONCE:
Se også:
  • Hvad har Spotify i godteposen ?   (21. november 2011)
    Spotify viser det næste frem i næste uge. Hvad mon det næste er ?
  • Spotify åbner for udvidet indhold   (30. november 2011)
    Spotify har indkaldt til pressemøde senere i dag, hvor de ventes at præsentere muligheden for indhold leveret af tredjepart, i form af tilføjelser til afspilleren.

Annonce:
Tilmeld nyhedsbrev
Navn : 
E-mail : 
Annonce:

SENESTE OVERSKRIFTER

Flere nyheder >>
Annonce:
Annonce:
Seneste kommentarer Flere >>
Flere kommentarer >>
Annonce:
Tilmeld nyhedsbrev
Navn : 
E-mail :