Forside * Nyheder

Kan dette redde Blackberry?


Blackberry lover en exceptionel oplevelse med den kommende “London”-mobil, der bliver udstyret med Blackberry 10-softwaren.


 


Lækket billede af kommende Blackberry-mobil med nyt operativsystem og forbedret brugeroplevelse – har Canadierne fat i den lange ende?


Det er ingen hemmelighed, at Blackberry over de seneste år har mistet markedsandele til især iPhone og Android, men nu er firmaet på vej med en ny softwareplatform, og endda en ny direktør i form af tyske Thorsten Heins.


Websiden CrackBerry har fået fingre i en side fra en intern præsentation, og den viser et billede af en kommende Blackberry-mobil, der antageligvis finder vej til butikkerne sidst på året.


Der er tale om en model med kodenavnet London, og den får, hvad Blackberry selv kalder for “et elegant, diskret, præcist, solidt, slankt” udseende. Den bliver udstyret med Blackberry 10-operativsystemet, der er baseret på samme QNX-software, som der bruges i firmaets PlayBook-tablet.


Der er åbenbart tale om “den ultimative kommunikationsenhed” med “exceptionel ydelse og effektivitet”, og så har den “exceptionel hardware og software,” der er “fusioneret i en samlet finpoleret oplevelse.”


Indtil videre har vi kun Blackberrys interne propaganda, men mobilen på billedet ser da ganske fin ud. Spørgsmålet er om canadierne kan få etableret Blackberry 10 som en softwareplatform på fod med iOS, Android og Windows Phone.


De første mobiler med Blackberry 10 forventes klar sidst på året.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.