Forside * Nyheder

Smartglass udvider Xbox til telefoner og tablets


 


Xbox-underholdningen udvides til hundreder af millioner af enheder; Xbox SmartGlass lancerer denne fredag.


I sidste uge annoncerede Microsoft Internet Explorer til Xbox 360, Xbox Music, Netflix, Headweb og meget andet.


I denne uge kommer Xbox SmartGlass. Xbox SmartGlass er en gratis applikation til Windows Phones, Windows 8 og andre mobile enheder, som forbinder smartphones, pc’er og tablets med din Xbox-konsol for at gore din underholdning smartere, mobil og mere interaktiv.


Smartglass løser tre udfordringer:



  • Underholdningen findes forskellige steder — med SmartGlass og Xbox kan underholdningen samles et sted.
  • Det er udfordrende at finde ting — Smartglass gør det lettere at finde det tv-show, den film eller sang, du vil se.
  • Underholdningsoplevelserne er fragmenterede — her bruges skyen, sa den underholdning, du ønsker, er tilgængelig på tværs af alle dine enheder.

Ved at bringe Xbox underholdning til Windows 8 tablets og pc’er, bringes spil, tv-shows, film og musikoplevelser til millioner af enheder. Du kan nu tage dine yndlingsprogrammer, spil, film og musik med dig overalt.


 



 


SmartGlass, ikke bare en App.


Xbox SmartGlass, en gratis app til Windows Phones, Windows 8 og andre mobile enheder, forbinder smartphones, pc’er og tablets med din Xbox-konsol for at gøre din underholdning smartere, mere interaktiv og sjovere.


“Med SmartGlass har vi med et gjort alle dine devices endnu smartere” fortæller Jesper Green Frost, Divisionschef Microsoft Entertainment Division. “Vores ambition har været at bringe alle dine devices tættere sammen og give forbrugerne den bedste underholdning, hvor som helst, når som helst” slutter Jesper Green Frost.


Microsoft fortæller:


Da vi begyndte at udvikle Xbox Smartglass teknologien, satte vi os for at besvare følgende spørgsmål: Hvad hvis din tablet eller telefon vidste, hvad du så på tv og præsenterede bonusmateriale uden at du behøvede at løfte en finger?


Hvad hvis du kunne bruge din tablet til at udarbejde en spilstrategi i EA SPORTS ‘”Madden NFL” og derefter udføre det til perfektion på dit tv? Hvad hvis du kunne styre dine foretrukne hjemmesider på dit tv med simple bevægelser på din tablets touchscreen? Hvad hvis du problemfrit kunne flytte underholdning mellem alle dine devices og tage underholdningen med dig overalt?


Det er netop hvad Xbox SmartGlass gør.


Brug din tablet til at starte og navigere en film på dit TV og få ekstra informationer omkring fx skuespillerne og filmens historie. Træk filmen tilbage til din tablet og se slutningen mens du skal videre på farten.


Brug din telefon eller tablet som en smartere fjernbetjening, og naviger nemt rundt i din underholdning og menuer ved simple bevægelser og brug eksempelvis din telefon til at navigere rundt i Internet Explorer på dit tv.


Xbox SmartGlass vil være tilgængelig på Windows 8 tablets og pc’er d. 26. oktober, på Windows Phone 8, når det lancerer dette efterår og senere på iOS og Android-enheder.


På videoen herunder giver Microsoft en gennemgang.


 


Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.